• Maria Vraa Schouw-Petersen
    Jeg kender, på egen krop, følelsen af magtesløshed når kroppen og hjernen siger fra. Lyst til, og behov for bevægelse, men en krop, der reagerer negativt på stort set alt hvad man prøver på.

    Jeg har været lagt ned med stress-overbelastning og har fået fibromyalgi, og har de seneste 7 år øvet mig på at leve i en krop der kan meget mindre end før og slet ikke dét, jeg gerne vil have den til. Meget blid yoga og aktivt brug af åndedræt har været en stor del af vejen op af de sorte huller for mig.

    Min baggrund for at undervise på ”Bevægelse for dig med smerter og stress-symptomer” er således min egen personlige erfaring og vej, krydret med en faglig ballast som instruktør og udøver af mange forskellig slags bevægelsestræning.
    For 20 år siden forelskede jeg mig i yoga, og jeg har afsøgt stort set alle kroge af yogaens forskellige afarter. Jeg har nørdet yoga-filosofi, anatomi og yogastillinger, og ikke mindst brug af yoga i forskellig sammenhæng. Derudover har jeg undervist i yoga i 3 år.

    Min undervisning tilpasses altid deltagerne og det behov de har, og øvelserne jeg bruger, har elementer, der ikke nødvendigvis har rod i yogaen. Du vil opleve en sammenhængende time, hvor vi kommer kroppen igennem, og hvor du går med mere energi end du kom med.

Bevægelse for dig med smerter og stress-symptomer. hensynt., m/ Maria Vraa Schouw-Petersen

- sund i krop og sind

Har du fibromyalgi, eller anden kronisk smertesygdom. Har du stress-symptomer, som du ikke rigtig kan få has på. Har du bare rigtig ondt i kroppen, og har svært ved at komme i gang med at træne, så er dette hensyntagende* hold måske lige noget for dig:

Alle kroppe har brug for at bevæge sig, men træning er ikke altid en realistisk mulighed. På dette kursus er udgangspunktet, at din krop måske ikke er modtagelig for decideret træning, men at den har brug for bevægelse, og det kan du lære at give den.

Undervisningens niveau vil i meget høj grad tilrettelægges efter deltagernes formåen og ønsker.

Vi vil gøre brug af åndedrætsøvelser og meget lette stræk og meditative bevægelser. Alt efter deltagernes niveau og ønsker kan mere traditionel yin yoga inddrages i undervisningen. Det vil være godt, hvis du kan komme på gulvet, men det er ikke et krav for at deltage.

Jeg glæder mig til at møde dig.
Maria

Se også det hold vi har i Greve.

*OBS! Hensyntagende hold er for dig, der har et behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan følge et almindeligt hold inden for det pågældende område. Undervisningen foregår på små hold, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker. Deltagelse på et hensyntagende hold kræver, at du underskriver en (handicap)erklæring om behov for hensyntagende undervisning. Denne erklæring skal accepteres ved tilmelding eller underskrives første mødegang. Hvis du har spørgsmål om dette, så kontakt os på tlf. 20285343 eller send en mail på oest-kontor@lof.dk.

Praktisk info

Du skal medbringe måtte/liggeunderlag, varmt tøj, et tæppe, og meget gerne et yogabælte, eller et langt tørklæde.
Nummer
46241410 - Bevægelse for dig med smerter og stress-symptomer. hensynt., m/ Maria Vraa Schouw-Petersen
Første mødegang
onsdag den 06.03.24 kl. 13:30 - 14:30
Adresse

Foredragssalen, Ølby, Ølby Centret 55, 4600 Køge

Se på kort

Mødegange
8
Ny pris (hold er startet)
Hensyntagende
DKK 76,00 606,00
onsdag den 06.03.24
Er blevet afholdt
onsdag den 13.03.24
Er blevet afholdt
onsdag den 20.03.24
Er blevet afholdt
onsdag den 03.04.24
Er blevet afholdt
onsdag den 10.04.24
Er blevet afholdt
onsdag den 17.04.24
Er blevet afholdt
onsdag den 24.04.24
Er blevet afholdt
onsdag den 01.05.24

Kl. 13:30 - 14:30

Maria Vraa Schouw-Petersen

Ølby Centret 55, 4600 (1. sal, Foredragssal)

Se på kort