LOF Kursuscenter Øst
Egedal - Greve - Køge - Ringsted - Roskilde - Solrød
LOF på FacebookJeg er tidligere pædagog, men har nu været selvstændig yogalærer i et år. Jeg har en yogauddannelse på 200t (RYT) i Hatha og yin yoga, og jeg har derudover kursus i børneyoga.
Jeg arbejder ud fra et princip om, at yoga skal være tilgængeligt for alle, og at det derfor er mit ansvar som lærer, at sørge for, at alle føles sig godt tilpas, guidet og tilbudt variationer der passer til den enkeltes krop og behov.
Yoga på vores smukke strand i Solrød, mens solen står op, er den perfekte måde at starte dagen og weekenden på.
Yoga på stranden er for dig, der elsker naturen, og at mærke kroppen og naturen i samspil.
Vi vil have fokus på blide stræk, blød yoga og frisk havluft til lungerne. Yogaen vil være en kombination af dynamisk Hatha yoga, hvor vi vækker kroppen og holder varmen på de morgener, hvor solen endnu ikke har varmet os op.
Hver session vil byde på åndedrætsøvelser samt en guidet afspænding, så du kan starte din dag med ro og overskud.
Er vejret helt skidt, har vi mulighed for at mødes i Solrød Idrætscenter, træningssal 2. Til efteråret rykker vi permanent indenfor.
Husk tøj efter vejret, gerne flere bløde lag, et håndklæde og tæppe samt evt. noget at drikke.
Solrød Strand, For enden af Østre Strandvej i Solrød, (overfor Strandens hus). , 2680 Solrød Strand ()
Kl. 07:45 - 08:45
Ina Creutzburg Harle
For enden af Østre Strandvej i Solrød, (overfor Strandens hus). , 2680