Yoga for mænd m/ Anne-Claire Theissen

- sund i krop og sind

Du behøver hverken at kende yoga udtryk eller have dyrket yoga før - bare kom som du er.

Måske kroppen føles stiv og brugt? Er ønskescenariet en større bevægelighed, måske en mindre øm krop eller at få ro i hovedet?

Yogaen kan lære dig at finde tilbage til dig selv. Den kan finde dine grænser og udvide dem både fysisk og mentalt, så du bliver i stand til at hvile i den du er og få en fysisk og mental balance. Mange af os lever et hektisk og til tider stresset liv i en form for ubalance, og her kan yogaen hjælpe dig til at føle dig mere harmonisk og i balance samt finde en indre ro.

Når vi laver hatha yoga, arbejder vi hele kroppen igennem med overordnet fokus på områderne: smidighed, balance, styrke, øget kropsbevidsthed og ro. Vi arbejder med stræk af bindevæv og muskler, åndedrættet, styrkelse af muskulaturen og din balanceevne samt ro og balance i krop og sind.

Mine yogatimer vil typisk indeholde:
- Vi kommer til stede i rummet og på underlaget.
- Vi varmer stille og roligt kroppen op: skuldre/nakke, rygsøjlen, arme og ben.
- Vi laver forskellige yogastillinger/øvelser, som typisk kan være: strækøvelser, styrkeøvelser og/eller balanceøvelser.
- Vi slutter af med en afspænding/kropsscanning, hvor jeg taler kroppen igennem og skaber ro i krop og sind.

Hatha yoga er for alle - Det vigtigste er, at du lytter til din krop, og tilpasser stillinger og øvelser til det din krop vil være med til, da det er vigtigt, at du kan være i stillingerne både kropsligt og mentalt.

Praktisk info

Medbring eget yogaunderlag, behageligt tøj, tæppe, vanddunk og evt. en yogablok (som jeg bringer ind i yogaprogrammet en gang i mellem).
Nummer
26251411 - Yoga for mænd m/ Anne-Claire Theissen
Første mødegang
tirsdag den 07.01.25 kl. 18:00 - 19:00
Undervisere
Adresse

Mosedeskolen, Lilleholm 58, 2670 Greve

Se på kort

Mødegange
20
Ny pris (hold er startet)
Almen
DKK 1055,00 1623,00