• Berit Kambskard
    Berit er uddannet yogalærer hos Dansk Yoga og har stor erfaring med at undervise i hensyntagende yoga, yoga for alle m.v. Derudover har Berit mange års erfaring med Alexanderteknik. Berit er også uddannet ergoterapeut og har den sundhedsfaglige kandidatoverbygning cand.scient.san.
    Yogaen tager afsæt i Hatha-yoga. Der er plads til at tune ind på åndedrættet, skønne stræk, opbygning af styrke, glæde ved kroppen og selvfølgeligt en god afspænding. Berits ’yogasprog’ inviterer deltageren til at være sansende, undersøgende og legende til stede, at slippe unødvendige anstrengelser og dermed opnå større frihed i krop og sind – ikke kun på yogamåtten men i livet. Hvis du har spørgsmål til kursets faglige indhold, er du meget velkommen til at kontakte Berit på telefon 60 86 17 25 eller mail berit.kambskard@gmail.com Du kan også se mere om Berit her:

    www.beritkambskard.com

Nytårs-workshop - find hjem til dig selv efter julen gennem åndedrættet, yoga og Alexanderteknik

- med udsigt over fjorden

Start det nye år med at finde hjem til dig selv efter julen.

Vi skal lande gennem åndedræt og ord omkring at slippe året der gik, ord om Sankalpa, som er et frø, vi kan plante i sindet for det nye år, en dyb og holdbar intention, som bliver forstærket gennem den dybe lange Yoga Nidra, også kaldet yogisk søvn, som vi afslutter med.

Udover dejlige åndedrætssansninger og åndedrætsøvelser strøet ud gennem dagen, skal vi lege med skønne rensende og frigørende bevægelser, gøre tavlen ren og blive klar til 2023.

Selvfølgelig skal vi også styrke kroppen og mærke dejlige stræk i stillinger, som vi bliver lidt længere tid i. Vi skruer op for varmen med solhilsener, leger med balancen, men alt afbalanceres, således at vi f.eks. også bruger god tid på øvelser for dine fødder.

Vi sætter ord på, hvad vi oplever i pauserne efter forskellige serier, og tager en snak om, hvad vi forstår ved energi og balance, hvordan man kan undersøge balance ved at inddrage chakra-forståelse i sin yogapraksis, hvad yoga egentligt er, og de mange måder hvorpå man i forskellige tilgange til yoga kan vælge at sætte fokus på forskelligt.

Du kommer også til at få en kort introduktion til Alexanderteknik, så du prøver at ligge i den konstruktive hvilestilling, som du derefter kan ligge i 10-15 minutter dagligt, som en del af en ny genopbyggende rutine for 2023.

Det er bedst at møde op med mange lag tøj, så du kan tage mere på eller af, alt efter om vi sidder, laver liggende øvelser, står eller laver flow-bevægelser, ligger helt stille i de ca. 40 minutter til Yoga Nidra til sidst.

Overtøj er godt, så du kan gå en tur ned til vandet efter frokosten og forfriske hjernen, inden vi fortsætter.

Medbring som minimum:
• måtte
• yogabælte (som alternativ: halstørklæde, slåbrok-bælte)
• skumklods til at sidde på måtten (som alternativ: sammenfoldet tæppe)
• mindst 2 tæpper i alt (til at folde og placere under hovedet i liggende øvelser, at sidde på på måtten, at lægge over kroppen til afspændingen)
• frokost, drikkevarer, evt. snacks til formiddag

Hvis du har mulighed for at bringe ekstra udstyr med, må du meget gerne medbringe følgende:
• flere tæpper
• lækre varme sokker til Yoga Nidra
• ekstra tæppe at lægge ovenpå din måtte til dig selv til Yoga Nidra
• en yogapølle til at lægge under dine knæ til Yoga Nidra og til siddende stillinger på måtten
• andet dejligt udstyr du kan finde på eller er vant til at bruge, som du kan slæbe med

Praktisk info

Nummer
231059 - Nytårs-workshop - find hjem til dig selv efter julen gennem åndedrættet, yoga og Alexanderteknik
Første mødegang
lørdag den 07.01.23 kl. 10:00 - 15:10
Undervisere
Adresse

Huset på Østersvej, Østersvej 4, 3600 Frederikssund

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 270,00
lørdag den 07.01.23

Kl. 10:00 - 15:10

Berit Kambskard

Østersvej 4, 3600 (Hovedhuset)

Se på kort