Mindful yoga - PRØVEGANG

Få muligheden for at prøve Mindful Yoga inden du tilmelder dig et af efterårets hold (kræver særskilt tilmelding).

I Mindful Yoga arbejder vi med en kombination af fysiske øvelser, meditationer, åndedrætsøvelser og afspænding. Øvelserne løsner blidt op for myoser, træthed, afhjælper stress og spændinger og kan være med til at regulere et ustabilt blodtryk. 

Vi møder vores krop lige der, hvor den er, med respekt for kroppens grænser, vi har opmærksomhed og nærvær med i bevægelserne og fokus på vores trofaste følgesvend, åndedrættet. 

Hver yogatime indledes med en åndedræts- og opmærksomheds-meditation, herefter laver vi lidt opvarmningsøvelser. Vi udfører generelt øvelserne i et roligt tempo, med forslag til modifikationer og evt. brug af hjælpemidler, - så alle kan være med. Vi krydrer lidt med meditationer og åndedrætsøvelser, så du får en række øvelser, som du også har mulighed for at bruge hjemme.  

Mindful Yoga handler mindre om at præstere og mere om at lytte indad og mærke efter. Ud over at du opnår større smidighed og styrke får du mulighed for at blive bedre til at slippe stress og tankemylder, få mere balance i krop og sind og mere glæde ind i din hverdag. 

Underviser er yoga og mindfulness instruktør Aase Dam Hellerup.

Ved spørgsmål kan underviseren kontaktes på tlf.nr. 20 29 18 38.

Nummer
912378 - Mindful yoga - PRØVEGANG
Første mødegang
torsdag den 22.08.19 kl. 15:00 - 16:30
Undervisere
Adresse

LOF Midtjylland, Vævervej 10 C, 1. sal, Lokale 9, Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 Viborg

Se på kort

Mødegange
1
Almen
DKK 20,00
torsdag den 22.08.19

Kl. 15:00 - 16:30

Med Aase Dam Hellerup

Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 (Lokale 9)

Se på kort