LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på FacebookYogainstruktør er Jette Christensen, der igennem de sidste fem år har undervist hos Fitness World i Frederikssund, Slangerup og som vikar i andre Fitness World på Sjælland. Endvidere har Jette undervist for Nam Yoga bl.a. med lokation hos Skibby Fysioterapi, og hun har afholdt Yoga- og Wellness- arrangementer i Frederiksberg Svømmehal i samarbejde med svømmehallen og Fitness World, og hun har afholdt og afholder retreats på eksklusive Hotel Vejlefjord.
Jette har endvidere afsluttet en 100 timers yogauddannelse hos én af nordens bedste yogaundervisere Simon Krohn samt taget kurser i åndedrættet og i fødderne hos Lotte Paarup, Den intelligente krop.
Jette er også uddannet Gusmester.
En ugentlig aften med både YOGA og SAUNAGUS!
Forkæl dig selv med dejlig yoga og skøn gus i saunaen i Frederikssunds nye havnebad - total afslapning og velvære for krop, sind og sjæl.
Vi starter med Hatha yoga i Dansesalen i Frederikssundhallen kl. 17:
Dejlig Hatha yoga, der styrker, strækker og afspænder kroppen, så den bliver blød og afslappet. Undervisningen indledes med afspænding efterfulgt af åndedrætsøvelse, solhilsner og et mix af udfordrende siddende og stående stillinger. Undervisningen afsluttes altid med dejlig rolig afspænding - din krop og dit sind vil elske det. Alle kan være med – der bliver guidet i forskellige niveauer.
Derefter går/cykler/kører du til Frederikssund nye Havnebad - her vil der være saunagus med to session af 10-15 minutter gus i dejlige rolige omgivelser med den skønneste udsigt udover fjorden, med forskellige æteriske olier, der gavner krop, sind og sjæl, med mulighed for dyp i fjorden.
OBS! Spis helst ikke 2 timer inden yogaen, men drik gerne rigeligt med vand i løbet af dagen i små slurke, da du vil svede rigtig meget væske ud i saunaen.
Medbring en drikkedunk og en yogamåtte.
-----
Yogainstruktør og Gusmester er Jette Christensen. Jette er uddannet i yoga og er også uddannet gusmester hos Dansk Saunaselskab. Jette har afholdt Yoga og Wellness i Frederiksberg Svømmehal og på det eksklusive Hotel Vejlefjord i flere år. Du kan finde mere om Jette Christensen på Facebook-siden: NAM Yoga.
Frederikssundhallen, Kalvøvej 9, 3600 Frederikssund