LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på FacebookEn søndag eftermiddag med både YOGA og SAUNAGUS!
Forkæl dig selv med dejlig yoga og skøn gus i saunaen i Frederikssunds nye havnebad - total afslapning og velvære for krop, sind og sjæl.
Vi starter med Hatha yoga i Dansesalen i Frederikssundhallen kl. 13.30:
Dejlig Hatha yoga, der styrker, strækker og afspænder kroppen, så den bliver blød og afslappet. Undervisningen indledes med afspænding efterfulgt af åndedrætsøvelse, solhilsner og et mix af udfordrende siddende og stående stillinger. Undervisningen afsluttes altid med dejlig rolig afspænding - din krop og dit sind vil elske det. Alle kan være med – der bliver guidet i forskellige niveauer.
Derefter går/cykler/kører du til Frederikssund nye Havnebad - her vil der være saunagus med to session af 10-15 minutter gus i dejlige rolige omgivelser med den skønneste udsigt udover fjorden, med forskellige æteriske olier, der gavner krop, sind og sjæl, med mulighed for dyp i fjorden.
OBS! Spis helst ikke 2 timer inden yogaen, men drik gerne rigeligt med vand i løbet af dagen i små slurke, da du vil svede rigtig meget væske ud i saunaen.
Bemærk: Dyp og badning i havnebadet er på EGET ansvar. Der er 1 meter dybt inden for indhegningen foran saunaen. Der er 5 meter dybt uden for indhegningen i fjorden.
Medbring følgende:
• Yogamåtte
• Tæppe til afslapning så du ikke fryser samt badetøj
• 2 håndklæder, et efter vanddyp/bad + alm. håndklæde til at sidde på i saunaen
• Lidt frugt/snack til at holde blodsukkeret oppe
• Rigeligt vand, som ikke er på glasflaske af sikkerhedsårsager, hvis du skulle tabe den.
Der er omklædning i Havnebadet.
Plan:
Kl. 13.30-15.00: Vi mødes i Dansesalen i Frederikssundhallen (1 ½ times YOGA)
Kl. 15.00-15.30: Du tager på egen hånd til Havnebadet og klæder om.
Kl. 15.30-16.15: Saunagus.
Tak for i dag!
Frederikssundhallen, Kalvøvej 9, 3600 Frederikssund