• Benedikte Hamann
    Benedikte er uddannet yogainstruktør. Hendes mål som underviser er at give muligheden for at skabe større balance i krop og sind og forhåbentlig skabe overskud til at få et smil på læben.

    Benedikte er også uddannet Gusmester.

    Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold i kurset, er du velkommen til at kontakte Benedikte på mail: info@bhyoga.dk eller mobil 30268025.

Yoga og Saunagus - JULE-Retreat 7/12-24

- Yoga i Dansesalen (Fr.sundhallen), herefter Gus i saunaen (Fr.sund Havnebad)

Vi starter ud med 1½ time Yin yoga efter Yinpower® metoden. En rolig og meditativ form for yoga. Meget lig den traditionelle yin-yoga, men krydret med et element af aktivitet, for at opnå en dybere virkning, suppleret med stort fokus på vejrtrækningen.

Kroppen bliver gjort klar til saunagusen ved hjælp af siddende, liggende og knælende stillinger. Du arbejder med at opnå større flow i krop og sind, frigøre muskelspændinger og stagnationer. Stagnationer, der kan opleves som smerter og utilpashed, der forringer din livskvalitet. I yogaen vil du møde, hvad der sidder i kroppen, og få startet processen hen mod at få løsnet op, så der igen er fri passage for kroppens væsker og energier i hele kroppen. Du får skabt plads indeni dig, så du bedre kan være dig.
Yinpower® yoga er øvelser/stillinger, der holdes i lidt længere tid end normale yogastillinger, hvilket giver kroppen tid til at arbejde.

Det er en type yoga, der er gavnlig for alle med en krop. Alle, der tør møde kroppen som den er, og med hvad livet har sat af spor i den.

Yin yoga er for alle m/k’er, uanset forudgående erfaring med yoga.
Har du en krop, kan du trække vejret og har du mod på udfordringer, så er det et hold til dig.

Medbring en drikkedunk og en yogamåtte.

Derefter går/cykler/kører du til Frederikssund nye Havnebad - her vil der være saunagus med to session af 10-15 minutter gus i dejlige rolige omgivelser med den skønneste udsigt udover fjorden, med forskellige æteriske olier, der gavner krop, sind og sjæl, med mulighed for dyp i fjorden.

-------
Benedikte er uddannet yogaunderviser og Gusmester.

Praktisk info

Medbring følgende:
• Yogamåtte
• 2 yogablokke
• Tæppe til afslapning så du ikke fryser samt badetøj
• 2 håndklæder, et efter vanddyp/bad + alm. håndklæde til at sidde på i saunaen
• Lidt frugt/snack til at holde blodsukkeret oppe
• Rigeligt vand, som ikke er på glasflaske af sikkerhedsårsager, hvis du skulle tabe den.

Der er omklædning i Havnebadet.

Plan:
Kl. 11.00 - 12.30: Vi mødes i Dansesalen i Frederikssundhallen (1 ½ times YOGA)
Kl. 12.30 - 13.00: Du tager på egen hånd til Havnebadet og klæder om.
Kl. 13.00 - 13.45: Saunagus.

Tak for i dag!

Bemærk: Dyp og badning i havnebadet er på EGET ansvar. Der er 1 meter dybt inden for indhegningen foran saunaen. Der er 5 meter dybt uden for indhegningen i fjorden.
Nummer
242187 - Yoga og Saunagus - JULE-Retreat 7/12-24
Første mødegang
lørdag den 07.12.24 kl. 11:00 - 13:45
Undervisere
Adresse

Frederikssundhallen, Kalvøvej 9, 3600 Frederikssund

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 290,00
lørdag den 07.12.24

Kl. 11:00 - 13:45

Benedikte Hamann

Kalvøvej 9, 3600 (Dansesalen)

Se på kort