LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på FacebookLisette er uddannet ergoterapeut og yogalærer. Hun er også kajakinstruktør, ivrig vandre, blogger og foredragsholder. Lisette elsker at undervise på hold, det skal både være hyggeligt og sjovt at træne, og alle kan være med, uanset form eller evt. skavanker.
Lisette er også uddannet Gusmester.
Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold i kurset, er du velkommen til at kontakte Lisette på mail: migueloglisette@gmail.com
I denne Yin Yoga klasse er der ingen musik. Vi nyder stilheden og roen til at mærke vores krop og vores åndedræt, og kommer helt ned i gear, klar til weekenden.
Du vil blive guidet godt ind - og ud af stillingerne. Der tages hensyn til den enkeltes krop, da vi er et lille hold med god tid til at opbygge stillingerne, så du får mest muligt ud af dem.
Formålet med Yin er, at dit dybe bindevæv blødgøres og strækkes for øget velvære. Underviser vil guide til forskellige åndedrætsøvelser undervejs for at få ro på tanker og understøtte et roligt nervesystem.
Du vil være i strækkene i flere minutter, og der lægges vægt på
efterklangen efter hver stilling. Nogle gange er programmerne lavet ud fra vores
chakraer eller medianbaner, andre gange er det forskellige
bevægelsesretninger, der er i fokus.
Klassen varer i 1,5 time. Mød gerne 5-10 minutter før, så du i ro og mag finder yogaredskaberne frem og er klar til en dejlig praksis.
På Bløden forefindes alle de yogaredskaber, vi har brug for undervejs, det eneste, du skal medbringe, er vand på flaske, for dit bindevæv har godt af væske, da din krop udrenses undervejs.
Frederikssund kommune kræver, at deltagere, på små hold som er tilrettelagt som hensyntagende/handicapundervisning, skal underskrive en erklæring om funktionsnedsættelse i forhold til det pågældende fag. Du vil ikke blive bedt om yderligere dokumentation.
Udstyr er til rådighed i salen. Husk en flaske vand og behageligt tøj.
LOF, Bløden 21A, 3600 Frederikssund