LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A. 1. tv., 4200 Slagelse
LOF på FacebookDer opnås store fordele ved at træne i vand. Når vandet er 32-34 gr. varmt, opnår man stor smertedæmpning og afspænding.
Man får større bevægefrihed og får lettere ved at træne stive og smertende led.
Træning i varmt vand forbedrer kredsløbet, idet vandets tryk øger gennemstrømningen af blod.
Hvis du er angst for vand, vil der blive taget hensyn hertil.
Vi laver styrke-, konditions- og koordinationstræning - dvs. hele kroppen bliver motioneret og det er med et smil.
Der er naturligvis også afslapning / afspænding i slutningen af timen.
10 mødegange.
Bassinet og omklædningsrummene er målt op, så vi kan sikre, at deltagerne kan overholde afstandskravene. Marianne sørger for at tilrettelægge undervisningen, så der er 2 meter mellem hver deltager fra næsetip til næsetip.
De redskaber, der bruges i bassinet, bliver desinficeret, når de er i klorvandet og kan derfor trygt benyttes i træningen.
I omklædningen har SANO markeret, hvor man kan stå, så I kan holde 1 meter afstand mellem hinanden. Alle jeres personlige ejendele skal pakkes ned mens I er i bassinet. I skal derfor medbringe en taske/pose til opbevaring af jeres tøj, sko og håndklæde.
Tag ikke mere med en nødvendigt.
Sano, Center for Sundhed og Tr, Slagelsevej 32, 4230 Skælskør