LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A, 1.
LOF på FacebookJeg hedder Mette og har været uddannet fysioterapeut siden januar 2013. Lige siden har jeg arbejdet som fysioterapeut på klinik, hvor jeg både har behandlet og undervist på holdtræninger.
Jeg har erfaring med alt fra almen genoptræning (både med og uden operationer), seniortræning (hvor vi har trænet med skavanker, som kommer i forbindelse med seniortiden), ryghold, knæhold og skulder/nakkehold.
Er du deltager på et af mine hold, kan du forvente, at træningen er målrettet lige præcis til dine behov, og at ingen træningsdage er ens. Holdtræning skal være meget mere end “bare træning”, men også et pusterum, hvor der er plads til grin og en kvik bemærkning.
Når jeg ikke underviser på hold, kan du finde mig på min privatklinik, MK Fysioterapi, hvor jeg tager imod alle mine patienter til behandling. På klinikken, vil du også kunne træne på nogle af LOF’s udbudte holdtræninger.
Jeg glæder mig til at se dig på et af mine hold.