Foredrag & Ture
Fyld hverdagen med spændende foredrag, ture og oplevelser.
Uanset om du er nysgerrig på kunst, kulturhistorie eller blot ønsker gode oplevelser i fællesskab med andre, har du nye muligheder i LOF.
Glæd dig også til LOF Mandagstræf – hyggelige formiddage med kloge ord og gode samtaler om alt fra kunst og samfund til politik. Du kan sagtens hoppe med undervejs og betaler kun for de foredrag, der er tilbage i rækken.
Foredragsrækken LOF Mandagstræf - program for 2026 er på trapperne ....
I mere end 20 år har vi udbudt den populære foredragsrække ”LOF Mandagstræf” to gange om året.
Foredragsrækken er på 9 foredrag med en bred vifte af kendte og knap så kendte foredragsholdere, som inspirerer med spændende og interessante emner. I programmet er fokus på temaer som kultur, politik, rejser, livsfortællinger, samfundsaktuelle emner og meget meget andet. Vi tager gerne imod input fra deltagere, når vi sammensætter næste sæsons program.
Efter foredraget er der mulighed for at få noget lækkert at spise til en god pris på en række af byens mange Caféer – ordningen hedder ”Frokost efter foredrag”. Når du tilmelder dig LOF Mandagstræf, får du ved første foredrag udleveret et adgangskort og et lille tilbudskort ”Frokost efter foredrag”, som samtidig giver dig mellem 10-20% på mad.
Tilmed dig og dine nærmeste til LOF Mandagstræf og nyd mandag formiddag med inspiration fra spændende og alsidige foredragsholdere. Og slut af med en lækker frokost til en god pris, mens I drøfter foredraget.
Har du deltaget i LOF Mandagstræf i en sæson, er du sikret en plads sæsonen efter.
Fyld hverdagen med inspirerende fortællinger
Bliver du inspireret af andres livshistorier, politiske holdninger og erfaringer, eller er du eventyrlysten og vil gerne vide mere om spændende rejsemål og kulturer, så har vi et foredrag til dig. I LOF Slagelse-Korsør-Skælskør tilbyder vi forskellige foredragsaftner og foredragsrækker i løbet af en sæson. Eksempler på tidligere foredragsaftener er ”Inflammation og Livsstil”, ”På vej på efterløn eller pension?”, "Overgangsalder" og meget andet.
Vi har bl.a. et samarbejde med Slagelseegnens Historiske Forening – Slaglosia, hvor du kan tilmelde dig et aftenforedrag eller en foredragsrække med typisk tre foredrag, som har spændende emner inden for arkæologi og historie. Foredragene foregår på Slagelse Bibliotek, og du tilmelder dig via vores hjemmeside ovenfor, når foredragene er synlige. Læs mere om Slaglosia her.