Gitte Mechlenburg
Portræt af underviser Gitte Mechlenburg
Jeg holder meget af at dyrke yoga. Yoga er for alle og kan dyrkes i gennem hele livet - det er fantastisk.
Den yngste jeg har undervist var 2 år og den ældste 94.
I 2000 deltog jeg i min første yogatime, og jeg har dyrket yoga lige siden. Jeg startede med at undervise i 2013, og færdiggjorde en 2-årig yogauddannelse i 2014. Efterfølgende har jeg suppleret min grunduddannelse med kurser i yin yoga, efterfødselsyoga og børneyoga.
Jeg bestræber mig på at undervise med klare og tydelige instruktioner, og jeg håber, at min undervisning opleves let tilgængelig og ”nede på jorden".
Jeg glæder mig til at møde dig.