Byd sommeren velkommen med restorativ yoga - 23/5-25

Prioriter dig selv og lad dine batterier op denne fredag eftermiddag, hvor vi slipper foråret, og byder sommeren velkommen med alt det, som sommeren indbyder til.


Årstiderne i naturen og 'årstiderne' i os som mennesker (alt efter hvor vi er i livets faser) påvirker os.


Gennem vores yogapraksis kan vi blive mere bevidste om, hvordan disse årstider påvirker os, imødekomme det de forskellige årstider inviterer til og acceptere og rumme disse overgange.


Vi begynder workshoppen med introduktion til dagens intention, og du lander godt på yogamåtten gennem åndedrættet.


Derefter løsner vi kroppen med bløde frigørende bevægelser og et dejligt yogaprogram, hvor vi forbereder krop og sind til at kunne opholde sig længere tid i restorative stillinger i den anden halvdel af workshoppen.


I den restorative del af workshoppen, som udgør halvdelen af programmet, vil du ligge godt støttet op i de forskellige stillinger 5-15 minutter.


Du guides grundigt ind i hver restorative stilling med en åndedrætsøvelse, som hjælp til at lande i stillingen.


Når man ligger i restorative stillinger, indfinder der sig påvirkninger på alle niveauer. 

Der indfinder sig blandt andet:


     Google (Noto Color Emoji 16.0) Blide stræk

     Google (Noto Color Emoji 16.0) Unødvendige spændinger løsnes

     Google (Noto Color Emoji 16.0) Rygsøjlen gøres mere smidig

     Google (Noto Color Emoji 16.0) Organer påvirkes

     Google (Noto Color Emoji 16.0) Bindevævet stimuleres til at blive mere elastisk og fugtigt

     Google (Noto Color Emoji 16.0) Den aktive del af dit nervesystem dæmpes

     Google (Noto Color Emoji 16.0) Den beroligende del stimuleres.


Jeg glæder mig til at se dig!



Praktisk info

Medbring en vandflaske.

Vær iført tøj du kan bevæge dig i.

Alt udstyr forefindes i salen.

Nummer
251191 - Byd sommeren velkommen med restorativ yoga - 23/5-25
Første mødegang
fredag den 23.05.25 kl. 15:00 - 18:00
Undervisere
Adresse

LOF, Bløden 21A, 3600 Frederikssund

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 350,00