Yoga Workshop: Yin yoga

Velkommen til en workshop, der sætter fokus på yin yoga, en yogaform, der har vores bindevæv som omdrejningspunkt. 
På denne 3 timers workshop får du både en indføring i yin yogaens univers og en god fornemmelse af, hvad yin yoga kan gøre for netop dig, hvis du døjer med fysiske og mentale spændinger.
Yin yoga er en meditativ træningsform, med tid til, at du kan fordybe dig og finde den indre stilhed. Der er fokus på det bevidste og dybe åndedræt, mens du mediterer dig ind i strækkene. Du opnår derved en større bevægelsesfrihed og øget koncentrationsevne.
Yin yoga er udviklet til at trænge dybt ind i kroppens bindevæv, som er af en mere ”plastisk” karakter i modsætning til vore muskler, som er lidt mere ”elastiske” og eftergivende. Man har derfor brug for længere og dybere stræk for at smidiggøre bindevævet. Meridianerne (energibanerne) bliver ligeledes stimuleret og blokeringer bliver løsnet op, hvorved der kommer et øget energi-flow i kroppen – alt sammen med en dejlig healende effekt for kroppen og organerne.
Workshoppen vil være meget praktisk orienteret, og vi krydrer med lidt teori undervejs i forløbet. Ud over de fysiske stillinger (asanas) vil der indgå åndedrætsøvelser (pranayama), meditationer samt en afsluttende dybdeafspænding (yoga nidra). 

Alle kan være med, da vi har stor fokus på at mærke efter, bl.a. med henblik på at respektere kroppens grænser. Har du spørgsmål eller særlige udfordringer, er du velkommen til at kontakte yogalærer Aase Dam Hellerup på tlf. 2029 1838. 


Nummer
912385 - Yoga Workshop: Yin yoga
Første mødegang
fredag den 27.09.19 kl. 15:30 - 18:00
Undervisere
Adresse

LOF-Midtjylland, Vævervej 10 D, Bevægelokale u/trappen, Vævervej 10 D, 8800 Viborg

Se på kort

Mødegange
1
Almen
DKK 160,00
Pensionist
DKK 140,00
fredag den 27.09.19

Kl. 15:30 - 18:00

Med Aase Dam Hellerup

Vævervej 10 D, 8800 (Bevægelokale u/trappen)

Se på kort