LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på Facebook
Bliv klogere på, hvad YIN gør godt for, og mærk det selv på din krop.
På dette hold vil der være særlig fokus på at blive guidet godt ind og ud af alle stillinger, så du får det optimale ud af dem. Vi bygger stillingerne op, så du ligger godt og har lyst til at blive liggende længe nok til, at det dybe bindevæv bliver påvirket over tid. Dermed opnår du at blive mere smidig og får løst op for eventuelle spændninger, din krop gemmer på.
Du vil måske opdage, at det kan være udfordrende og uvant for kroppen at ligge i ro, men underviser vil understøtte din ro og evne til at være i nuet ved hjælp af mindfulness-teknikker undervejs og forskellige åndedrætsøvelser. Disse pranayams kan du tage videre med dig ud i din dagligdag og benytte, hvis du i perioder føler dig stresset, har svært ved at sove, eller bare vil have en større ro i kroppen.
Til aften Yin vil der nogle gange blive sat lidt ord på, hvorfor og hvordan stillinger påvirker vores organer, bindevæv og vores nervesystem.
Underviser er uddannet yogalærer, har overbygning i Yin, er autoriseret ergoterapeut, og har kursus i mindfulness-teknikker.
På Bløden forefindes alle de yogaredskaber, vi har brug for undervejs, det eneste du skal medbringe er vand på flaske.
Holdet foregår i vores dejlige lyse lokale midt i byen, og der er både yogamåtte, yogapølle og klodser til rådelighed. Du skal blot medbringe eget tæppe.
LOF, Bløden 21A, 3600 Frederikssund