LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på FacebookHelle er uddannet gusmester og har lavet saunagus i flere år - hun skaber en afslappet og god stemning med god varme og fokus på de æteriske olier, som hun kommer på ovnen.
En lørdag med både
YOGA og SAUNAGUS!
Forkæl dig selv med dejlig yoga og skøn gus i saunaen i Frederikssunds nye
havnebad - total afslapning og velvære for krop, sind og sjæl.
Vi starter med Hatha
yoga i Dansesalen i Frederikssundhallen
Dejlig Hatha yoga, der styrker, strækker og afspænder kroppen, så den bliver
blød og afslappet. Undervisningen indledes med afspænding efterfulgt af
åndedrætsøvelse, solhilsner og et mix af udfordrende siddende og stående
stillinger. Undervisningen afsluttes altid med dejlig rolig afspænding - din
krop og dit sind vil elske det. Alle kan være med – der bliver guidet i
forskellige niveauer.
Derefter går/cykler/kører du til Frederikssund nye Havnebad - her vil der være saunagus med to session af 10-15 minutter gus i dejlige rolige omgivelser med den skønneste udsigt udover fjorden, med forskellige æteriske olier, der gavner krop, sind og sjæl, med mulighed for dyp i fjorden.
OBS! Spis helst ikke 2 timer inden yogaen, men drik gerne rigeligt med vand i løbet af dagen i små slurke, da du vil svede rigtig meget væske ud i saunaen.
Medbring følgende:
• Yogamåtte
• Tæppe til afslapning så du ikke fryser samt badetøj
• 2 håndklæder, et efter vanddyp/bad + alm. håndklæde til at sidde på i saunaen
• Lidt frugt/snack til at holde blodsukkeret oppe
• Rigeligt vand, som ikke er på glasflaske af sikkerhedsårsager, hvis du skulle tabe den.
Der er omklædning i Havnebadet.
Plan:
Kl. 11.00-12.30: Vi mødes i Dansesalen i Frederikssundhallen (1 ½ times YOGA)
Kl. 12.30-13.00: Du tager på egen hånd til Havnebadet og klæder om.
Kl. 13.00-13.45: Saunagus.
Tak for i dag!
Bemærk:
Dyp og badning i havnebadet er på EGET ansvar. Der er 1 meter dybt inden for indhegningen foran saunaen. Der er 5 meter dybt uden for indhegningen i fjorden.
Frederikssundhallen, Kalvøvej 9, 3600 Frederikssund