LOF Kursuscenter Øst
Egedal - Greve - Køge - Ringsted - Roskilde - Solrød
LOF på FacebookOBS! Foredraget er et samarbejde mellem LOF Kursuscenter Øst, FOF Køge Bugt og Teaterbygningen. Derfor skal du købe billetter direkte via nedenstående link under 'Praktisk info' - der sender dig videre til Ticketmaster.
..........................
Foredrag om jagten på Stine Geislers morder
True Crime-forfatteren Peer Kaae fortæller i dette foredrag om drabet på den 18-årige gymnasieelev – og hans besættelse af at finde gerningsmanden.
Forfatteren til true crime-klassikeren 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej' kaster sig i dette foredrag over vor tids Peter Bangs Vej. Det er en stærkt personlig beretning om den besættelse, der driver Peer Kaae til at jage morderen, der er gået fri gennem tre årtier.
I sin jagt på gerningsmanden finder han frem til to helt centrale vidner, som ikke har været afhørt i 30 år, men som har afgørende nyt at fortælle i sagen. På baggrund af disse vidneudsagn og andre nye opdagelser lykkes det Peer Kaae at rekonstruere forløbet omkring drabet time for time og vise, at noget ikke hænger sammen. Der er noget helt galt …
Peer Kaae
Peer Kaae, f. 1965, er journalist og forfatter. Ud over bestselleren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej har han bl.a. skrevet '3 er løgnerens tal', 'Maries morder' og 'Den dømte mand', for hvilken han blev indstillet til Cavling Prisen.
Peer Kaae holder indlevelsesrige foredrag på baggrund af sit forfatterskab. Peer har bl.a. forfattet 'Gerningssteder', som omhandler de mest opsigtsvækkende mord i København og 'Dobbeltmordet på Peter Bangs vej', som er en efterforskningsrejse gennem Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssag. Peer har desuden været medforfatter til biografierne ”Axel Strøbye – en tragisk komedie” og ”Tommy – en biografi” og en lang række af andre bøger.
Dørene åbner kl. 18.30 og pladserne er unummererede.
Da foredraget er et samarbejde mellem LOF Kursuscenter Øst, FOF Køge Bugt og Teaterbygningen, købes billetter via Ticketmaster. Derfor skal du købe billetter direkte via nedenstående link (og IKKE via LOF).