• Søren Holmgren
    Søren Holmgren er en bemærkelsesværdig personlighed – han er blind, har vundet to olympiske guldmedaljer, forfatter, og arbejder med organisationspsykologi og ledelsesudvikling i dansk erhvervsliv. Med mere end 2000 foredrag bag sig, er Søren kendt for sin evne til at levere underholdende og tankevækkende indsigter. Du kan se Sørens hjemmeside HER.

GRATIS! Foredrag med Søren Holmgren - sammen med Danske Handicaporganisationer

- om lighed, arbejdsløshed, og livsvilkår for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser

Invitation til en inspirerende aften med Søren Holmgren og politisk debat om lighed i samfundet.
 
Danske Handicaporganisationer (DH) i Køge og Faxe inviterer til en spændende aften, hvor vi dykker ned i vigtige emner om lighed, arbejdsløshed, og livsvilkår for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Aftenens hovedtaler er Søren Holmgren, en af Danmarks mest populære foredragsholdere, som har inspireret tusindvis både i Danmark og i udlandet.
 
Hvem er Søren Holmgren?
Søren Holmgren er en bemærkelsesværdig personlighed – han er blind, har vundet to olympiske guldmedaljer, forfatter, og arbejder med organisationspsykologi og ledelsesudvikling i dansk erhvervsliv. Med mere end 2000 foredrag bag sig, er Søren kendt for sin evne til at levere underholdende og tankevækkende indsigter.
 
I Søren’s oplæg 'Hvor har jeg lagt min motivation?' stiller Søren skarpt på, hvordan vi alle kan motivere os selv, selv i udfordrende tider og med uforudsete forhindringer. Med et afslappet, humoristisk, men også dybt personligt udgangspunkt, vil han tale om trivsel, mindset og tage ansvar for sit eget liv – uanset om man selv har et handicap, eller er pårørende til en, der har.
 
Handicappolitisk debat
Efter foredraget inviteres du til en politisk debat om lighed i samfundet. Hvordan kan vi bekæmpe arbejdsløshed blandt mennesker med funktionsnedsættelser? Hvordan sikrer vi, at alle har lige muligheder for at bidrage og deltage i samfundet? Aftenen giver mulighed for dialog og debat om, hvordan vi skaber et samfund, hvor alle kan trives.
 
Denne aften er relevant for dig, hvis du selv lever med et handicap, er forældre eller familiemedlem til en med handicap, arbejder i en kommunal forvaltning, er politiker eller blot interesserer dig for handicapområdet.
 
Vi ser frem til en aften fyldt med inspiration, refleksion og vigtig dialog.


Praktisk info

Foredraget er gratis. Det er dog nødvendigt at bestille billet for at sikre sig en plads til dette populære foredrag. Billetter fåes ved tilmelding.

Der serveres kaffe/the. Der kan købes yderligere drikkevarer (vand/øl/vin) i baren.

Der er handicapvenlig indgang i Teaterbygningen og handicaptoilet.

OBS! Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du hurtigst muligt meddele det til os, så der er plads til folk på venteliste.

Nummer
46242830 - GRATIS! Foredrag med Søren Holmgren - sammen med Danske Handicaporganisationer
Første mødegang
tirsdag den 19.11.24 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 0,00
tirsdag den 19.11.24

Kl. 19:00 - 21:00

Søren Holmgren

Bag Haverne 1, 4600 (Den store sal)

Se på kort