Yoga-festival ved LOF Midtjylland

    Endnu engang skyder vi efterårets yogasæson i gang ved LOF Midtjylland med vores årlige yogafestival.

    Dagen igennem vil vores dygtige undervisere præsentere dig for de fleste af de yogagrene, vi tilbyder ved LOF Midtjylland.

    Så tag din veninde, far, kæreste, ven, svigermor eller mor under armen, og kom til en dag fyldt med inspirerende yoga. Giv dig tid til at slippe verden udenom for en stund, og fordybe dig i yogaens mangfoldige verden.

    Du kan ved hver workshop vælge imellem 3 undervisere/temaer. Længere nede i teksten er en længere beskrivelse af hver yogastil.

    OBS: Info om tilmelding til de enkelte workshops kommer senere i en separat mail.

    Dagen er med fuld forplejning.

    PROGRAM FOR DAGEN:
    Kl. 09.00-09.20: Ankomst (kom gerne i god tid)

    Kl. 09.30: Fælles velkomst og præsentation af dagen, i foyeren foran kontoret

    Kl. 09.45-10.45: Workshop 1:
    Vælg mellem...
    Aase Dam Hellerup: Yoga og åndedræt i bevægelse
    Lotte Mirsal: Pilates
    Trine Guldager: Patanjali Yoga

    Kl. 11.00-12.00: Workshop 2:
    Vælg mellem...
    Aase Dam Hellerup: Yin yoga
    Lotte Mirsal: Hatha flow yoga
    Trine Guldager: Pranayama og Patanjali

    Kl. 12.00-12.45: Fælles vegetarisk frokost. Buddha Bowl leveret af den lokale kok, Katja Ørndrup.

    Kl. 12.45-13.45: Workshop 3:
    Vælg mellem...
    Kirsten Koldbro: Yoga for alle
    Sarah Søndergaard: Mindful yoga
    Michelle Nardone: Afstressende yoga for kvinder

    Kl. 14.00-15.00: Workshop 4:
    Vælg mellem...
    Sarah Søndergaard: Blid yogaflow
    Kirsten Koldbro: Yin yoga / blid yoga
    Michelle Nardone: Yoga for alle

    15.00 tak for i dag.

    Praktisk information
    I løbet af dagen bliver der i pauserne serveret te, kaffe og frugt.
    Det er muligt kun at købe halvdagsbillet: formiddag incl. frokost (kl. 9.00-12.45) eller eftermiddag incl. frokost (kl. 12.00-15.00).
    Efter din tilmelding vil du modtage en mail d. 8. august, hvorpå du kan tilmelde dig de workshops, du ønsker at deltage på.

    Sidste frist for tilmelding er torsdag den 15/8.
    Ret til ændringer forbeholdes.

    Se beskrivelser her:

    Yoga og åndedrættet i bevægelse v/Aase Dam Hellerup
    Det bevidste åndedræt er omdrejningspunktet i yoga, og her prøver vi at sætte ekstra fokus på at mærke kroppen via åndedrættet. Vi integrerer åndedrættet i forskellige yogaøvelser og bevægelser. Vi ’flytter’ åndedrættet rundt i kroppen og fornemmer, hvordan de rolige og dybe ind- og udåndinger hjælper os til at løsne op for fysiske og mentale spændinger og medvirker til at skabe ro i krop og sind. 

    Pilates v/Lotte Mirsal
    For dig, som ønsker en helhedstræning, hvor både krop og sind er i fokus.
    I et roligt tempo arbejder vi med funktionelle bevægelser, styrke og stabilitet i din kernemuskulatur samt forbedrer din kropsholdning og ikke mindst din balance. Du får styrket din krop, og gjort dine muskler og væv smidigt og elastisk.

    Patanjali Yoga v/Trine Guldager Sørensen
    Bygger på principperne fra Hatha Yoga og Iyengar Yoga. Der lægges stor vægt på sekvensering, at stillingerne udføres anatomisk korrekt med øje for detaljen og fokus på præcision. Der bruges forskelligt yogaudstyr til at understøtte kroppen. Det betyder, at alle kan få det optimale ud af træningen uanset niveau og form. Patanjali Yoga er en yogaform, der styrker muskler, knogler og led, udstrækker kroppen og afspænder nervesystemet.

    Yin yoga v/Aase Dam Hellerup
    Med denne yogaform kommer vi helt ned i gear efter frokosten. De lange og dybe stræk virker nærende og beroligende, både fysisk og mentalt, og støtter derved fordøjelsen. Når åndedrættet falder til ro og dine muskler slappes, vil du kunne mærke, hvordan du langsomt giver slip på dit sind. Yin stillingerne går desuden ind og påvirker medianbanerne, med god effekt på energiflowet i kroppen og organerne.

    Hatha flow yoga v/Lotte Mirsal
    I denne yogatime arbejder vi med udgangspunkt i klassisk Hatha yoga. Tempoet vil være roligt så nærvær og opmærksomhed er på sammenspillet mellem krop og åndedræt. Her er tid til bare at være - Flytte fokus fra hverdagens mange gøremål og finde ned i kroppen. Samtidig styrkes kroppen gennem de forskellige yogaøvelser både stående, siddende og liggende.  Også stræk og mobilitet, der øger kroppens smidighed og løsner op for spændinger, er en del af yogatimen. Holdet er for alle og de enkelte øvelser tilpasses der, hvor du er på din yogarejse.
    *Hatha yoga er den mest traditionelle yogaform og mange andre yogaformer udspringer fra Hathayoga. Ordet yoga betyder forening og ordenen ha og tha oversættes direkte til sol og måne og repræsentere modsætningerne i os yin/yang, kold/varm, svag/stærk, osv.

    Pranayama og Patanjali Yoga v/Trine Guldager Sørensen
    Vi vil udforske kroppen og åndedrættet igennem Pranayama. I yogaens verden kaldes åndedrætsøvelserne for Pranayama. Prana betyder livskraft og energi – og ayama betyder kontrol og forlængelse af energien. Åndedrættet er kroppens vigtigste funktion, da vi trækker vejret mere end 16.000 gange om dagen. Med et sundt åndedræt opnås bedre psykisk og fysisk velvære i hverdagen.

    Yoga for alle v/Kirsten Koldbro
    Yogatimerne har fokus på de styrkende, beroligende og meditative elementer i yogaen. Timen er opbygget, så vi starter roligt op, vi bevæger os til vores åndedrag – pulsen vil stige og du vil få varmen. Derefter køler vi ned igen med dybe stræk og slutter med en skøn afspænding.
    Vi bevæger os i flow med fokus på åndedrættet, og arbejder med styrke, balance og smidighed ud fra det mindset, at vi bliver mere bevidste, stærke og får ro på tanker og krop gennem arbejdet med yogaen. Min yogaundervisning indeholder de bedste elementer fra ashtanga-, hatha- og yin yoga. Alle kan være med, du bliver undervist i det grundlæggende i yogastillingerne.

    Mindful yoga v/Sarah Søndergaard
    Denne workshop er en smagsprøve på et yin inspireret yoga forløb som kører hver mandag eftermiddag i Løgstrup. Igennem timen arbejdes der på at berolige nervesystemet og strække bindevævet igennem beroligende og groundende øvelser og yin stillinger.  Alle stillingerne foregår enten siddende eller liggende og der er ligeledes fokus på vejrtrækningen igennem alle stillingerne. Workshoppen afsluttes med en liggende "loving and kindness" meditation. Alle kan deltage uanset erfaring. 

    Afstressende yoga for kvinder v/Michelle Nardone
    En workshop med fokus på selvomsorg, indre styrke og ro til nervesystemet. I et roligt tempo gennemgår vi hele kroppen med en blid yogaform, der giver dig mulighed for at skabe indre styrke og stabilitet uden at øge stress og uro i din krop. Du lærer at arbejde med din krop, ikke imod den. Du vil forhåbentlig forlade workshoppen med en dyb følelse af ro og nærvær i din krop.

    Yin yoga / blid yoga v/Kirsten Koldbro
    Yogatimen har fokus på den blide yoga og yin yogaens afspændende stillinger. Vi arbejder i bløde yoga flows i takt med åndedrættet efterfulgt af yin yogaens stille, meditative stillinger med fokus på at slappe dybt af i krop og sind. En stund til dig med ro og nærvær på yogamåtten gennem arbejde med åndedræt, yoga og slutteligt en skøn afspænding.

    Blid Flow yoga v/Sarah Søndergaard
    I denne workshop kombinerer vi groundende yin inspirerede stillinger med mere aktive yang stillinger. Vi starter liggende på måtten og bevæger os i et naturligt tempo op og stå i et vinyasa inspireret flow hvor vi skaber mere varme i kroppen. Vi øver os i at komme fra sindet ned i kroppen og være til stede i nuet. Workshoppen afsluttes med en liggende meditation som deltagerne guides igennem. Alle kan deltage uanset erfaring.

    Yoga for alle v/Michelle Nardone
    ’Yoga for alle’ workshoppen er for dig, der gerne vil have en god balance af aktive og hvilende stillinger, for at opbygge styrke, smidighed og afspænding i samme træningsforløb. Der lægges vægt på sekvensering med fokus på kroppens anatomi og udførlige instruktioner. Der arbejdes med de grundlæggende stillinger (Iyengar yoga-inspireret) med fokus på din egen krops behov. Det handler mindre om at præstere og mere om at lytte indad og mærke efter. Herigennem opnås en større kropsbevidsthed, udholdenhed og en bedre koncentrationsevne samt et større mentalt og fysisk overskud. Yoga er som musik: kroppens rytme, sindets melodi og sjælens harmoni skaber livets symfoni. ~ B.K.S. Iyengar

    Praktisk info

    Der er udstyr til rådighed, så du behøver kun at medbringe udstyr, hvis du gerne vi bruge dit eget.
    Husk en vandflaske.

    Nummer
    4257910 - Yoga-festival ved LOF Midtjylland
    Første mødegang
    søndag den 18.08.24 kl. 09:30 - 15:00
    Undervisere
    Adresse

    LOF Midtjylland, Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 Viborg

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Deltager hele dagen
    DKK 475,00
    Formiddag og frokost
    DKK 275,00
    Eftermiddag og frokost
    DKK 275,00
    søndag den 18.08.24

    Kl. 09:30 - 15:00

    LOF Midtjylland

    Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 (Lokale 9)

    Se på kort