LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på Facebook
Jeg er vild med bevægelse fysisk, psykisk, socialt og spirituelt og sætter fokus på glæden ved at opleve og lære gennem kroppen.
Med mange års erfaring giver jeg gerne råd og vejledning som fysioterapeut, og på alle hold er der mulighed for individuel tilpasning af bevægelserne.
Områder jeg underviser i, er bl.a. ryg-, nakke-, og skulderøvelser samt hensyntagende hold med kursister, som har kroniske smerter.
Jeg har Diplomuddannelse i sundhedspædagogik, master i NLP, Enneagrammet og en toårig Stresscoachuddannelse inkl. MBSR (Mindfulness-baseret stressreduktion).
Du er velkommen.
Holdet er for dig, der vil træne på trods af periodevise gener i muskler og led, herunder ryg, hofte, knæ, skulder og nakke eller som har svært ved at holde balancen og at "styre arme og ben".
Det meste af træningen foregår på måtte, men såfremt du ikke kan udføre liggende øvelser, vil jeg som underviser give dig alternative øvelser, fx stående eller siddende, tilpasset dig og dine behov. Der inddrages forskellige træningsrekvisitter og fx støttepude til nakken, pølle under knæ og lignende i undervisningen.
Hver deltager har mulighed for at få personlig vejledning og individuel tilpasning af øvelserne, mens vi træner sammen på holdet. Der vil indgå musik i undervisningen, tilpasset de enkelte øvelser.
Undervisningen tilrettelægges med fokus på bevægelse af alle de store muskler- og led, og vi bruger en del tid på balancetræning samt udspænding af stram muskulatur. Hver træning slutter af med ca. 15 min. afspænding, så kroppen falder helt til ro.
Der er op til 7 deltagere på holdet, og holdet er særligt tilrettelagt hensyntagende undervisning.
Dette hold er specielt rettet til dig med et fysisk eller psykisk handicap/udfordring, som betyder, at du ikke kan deltage på et af vores almindelige hold inden for samme emne. Det kan evt. være fordi du har været i behandling og nu har brug for hensyntagende træning ved en fysioterapeut.
Hvis du tilmelder dig dette hensyntagende bevægelseshold,
skal du første undervisningsgang underskrive en "tro og
love-erklæring".
Er du i tvivl om, om du kan deltage på et hensyntagende bevægelseshold,
så ring til LOF Midtjylland på tlf. 87 26 23 26 for nærmere vejledning.
Alle træningsrekvisitter forefindes i vores lokale, men du er velkommen til at tage måtte, tæppe og en lille pude med, hvis du helst vil bruge dit eget.
Kom også selv om du har "en dårlig dag". Jeg tager individuelle hensyn til alle på holdet, som består af 5-7 personer.
Tag en drikkedunk med - vi holder en lille pause.
LOF Midtjylland, Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 Viborg