• Anette Maria Syska

    Anette Maria Syska har gennem ”Syskas - We do Tourism” stor erfaringer med at udvikle turismekoncepter i Danmark. Syska, som hun kaldes, er en force inden for området, når det gælder fra innovation, branding, kommunikation og partnerskaber og projektudvikling, og hun har tidligere undervist i lignende forløb under Erhvervshus Sjælland.

    Anette Maria Syska har desuden været projektleder på vandreruten Camønoen, og lige nu arbejder hun med Vandringens Ø-rige, som også omhandler udvikling af pakketure, markedsføring og netværk. Besøg evt. Instagramprofilen @hikers_islands_denmark eller www.syskas.dk for mere information.

KulturGuide - få din formidling eller projekt ud over rampen

- kom med på særligt testforløb 28.11. og 13.12 2022

Arbejder du med turisme, kunst og kultur eller ejer du måske en B&B? Så deltag i testforløbet til kurset ”KulturGuide” hvor du kan blive skarpere på din egen praksis og lære værktøjer til at promovere dit produkt og dets virkemidler bedre. Med tesforløb mener vi, at vi afprøver rammerne for dette kursus, for at kunne udvikle det til et nyt fast tilbud til interesserede.

Kurset strækker sig over to aftner, og det henvender sig til alle, der gerne vil lære at kommunikere bedre eller bredere om deres produkt eller lære at ”sælge varen” til nye målgrupper. Forløbet er særligt oplagt for alle, som opererer inden for kultur- og turismeaktiviteter fx med planlægningsaktiviteter inden for kunst, kultur, oplevelsessteder- og huse, producenter af lokale fødevarer, B&B m.v. – enten som del af et fast arbejde, selvstændig eller som frivillig.

På to aftner når man langtfra alt, men det er en god intro til at blive bedre til at formidle de projekter man brænder for. ”KulturGuide” er udviklet for at hjælpe aktører med at udfolde oplevelsesaktiviteter mere kommunikativt og kommercielt – som koncepter, hvori det er muligt at behandle så forskellige emner som historiske eller nutidige emner, events eller oplevelser.

På kurset til KulturGuide lærer deltagerne om følgende elementer: 
Fra ide til koncept, som også omfatter planlægning, valg af aktiviteter samt formidling og markedsføring af det område, som deltageren gerne vil blive bedre til eller tydeligere om. Særligt er der vægt på kommunikationsdelen, for det er vigtigt at kunne kommunikere om sit projekt – både hvis der er behov for fundraising og til mere generel udbredelse af kendskab til aktiviteten i en markedsføringskontekst.

Deltagerne på kurset vælger selv det emne, som skal være omdrejningspunktet for deres fokusområde.

Som inspiration til emner kan vi nævne:
- Nutidige historier, fx byvandring i nye boligområder, bydele, fremvisning og fortælling om lokale fødevarer, produktion og gårdbutik, kunst i det offentlige rum o.l.

- Demokratiske og samfundsmæssige emner, fx. rundvisninger i offentlige områder eller med relation til samfundsrelaterede områder eller emner

- Vandreoplevelser, fx ture med fokus på stedsspecifikke historier, foto-vandringer med viden og historie o.l.

- Oplevelsesturisme, herunder historiske emner, fx fortællinger - uanset om de er lokale, regionale, eller landsdækkende, som disse lokale eksempler - Køge Miniby, Vikingeborgen 'Borgring', De maritime modelbyggere i Køge, Slaget i Køge Bugt, historien om Køge Torv, der i 750 år har været et aktivt handelstorv, historien om Grundtvigs forelskelse i Marie Toft og hvorfor Grundtvig er begravet i krypten på Køge Ås mv. fx 'I Grundtvigs fodspor' i og omkring Køge – præsten og digterens liv og levned og Køges byhistorie o.l., Køge Huskors og den langvarig hekseproces i Køge i begyndelsen af 1600-tallet eller byvandring ifølge Køge-krøniken af forfatteren Katrine Marie Guldager

Som det kan ses kan emnerne være mange og meget forskelligartede. Men tilgangen til at få emnet ud over rampen – og give folk en oplevelse – er det vi har fokus på i testforløbet til KulturGuide.

Som underviser på kurset har vi allieret os med Anette Maria Syska, som gennem ”Syskas - We do Tourism” er rig på erfaringer med at udvikle turismekoncepter i Danmark. Hun er en force inden for området, når det gælder fra innovation, branding, kommunikation og partnerskaber og projektudvikling, og hun har tidligere undervist i lignende forløb under Erhvervshus Sjælland.

Anette Maria Syska har desuden været projektleder på vandreruten Camønoen, og lige nu arbejder hun med Vandringens Ø-rige, som også omhandler udvikling af pakketure, markedsføring og netværk – og derfor er hun oplagt til at undervise i ”KulturGuide”. Besøg evt. Instagramprofilen @hikers_islands_denmark eller www.syskas.dk for mere information eller inspiration.

Pilotforløbet består af to dele – der foregår i Det Grønne hus, Vestergade 3C, 4600 Køge:

1. del – mandag den 28. november fra kl. 17-20:
- Velkomst og introduktion til kernefortællingen i KulturGuiden – og påbegyndelse af egne individuelle koncepter
- Introduktion til model for planlægning af oplevelser. Herunder formidling og storytelling af deltagernes individuelle fokusønsker som KulturGuide
- Valg af tema, og beskrivelse af oplevelse med henblik på markedsføring og kanaler

2. del – tirsdag den 13. december kl. 17-20:
- Færdiggørelse af kernefortælling (hjemmearbejde som præsenteres for holdet)
- Færdiggørelse af oplevelse (med blik for inspiration, som kommer, når vi vender vores ideer for hinanden)
- Markedsføring: Brug af kernefortælling på IG (Instagram), viden om hvordan IG er bygget op og fungerer. Vi vender også samarbejde med DMO´er og presse.

Da dette kursus er et testforløb til 'KulturGuide', vil prisen også være sat lav, da vi har brug for din evaluering og feedback. Til gengæld har vi sat barren højt.

OBS! Begrænset antal pladser på 25 deltagere.

Vi glæder os til at se dig til KulturGuide-testforløbet i Det Grønne Hus i Køge.

Praktisk info

Prisen er inkluderet en sandwich og vand/kaffe.
Nummer
46222999 - KulturGuide - få din formidling eller projekt ud over rampen
Første mødegang
mandag den 28.11.22 kl. 17:00 - 20:00
Undervisere
Adresse

Det Grønne Hus, Vestergade 3c, 4600 Køge

Se på kort

Mødegange
2
Pris
Almen
DKK 495,00
mandag den 28.11.22

Kl. 17:00 - 20:00

Anette Maria Syska

Vestergade 3c, 4600 (Salen)

Se på kort

tirsdag den 13.12.22

Kl. 17:00 - 20:00

Anette Maria Syska

Vestergade 3c, 4600 (Salen)

Se på kort