Jeg hedder Malene Botved og er uddannet som fysioterapeut tilbage i 2000.
Jeg har de sidste 12 år været fast tilknyttet Baeshøjgård og har bassinhold to gange om ugen.
Til daglig arbejder jeg i Tengslemark Specialbørnehave som børnefysioterapeut og har glæden af en masse dejlige børn. Jeg har en del kurser indenfor Dansk Selskab for Bassinfysioterapi og er desuden uddannet babysvømmeinstrutør i 2009 under Dansk Svømmeunion. Derudover har jeg taget efteruddannelse indenfor børnefysioterapi, som jeg anvender i babysvømmeundervisningen.
Bassintræning er yderst velegnet, hvis du har problemer med dine led, skal genoptrænes efter operation, har brug for kredsløbstræning for hjerte- lungefunktion eller har behov for skånsom træning. Kroppen kan trænes på en måde, som ikke er mulig på landjord.
Vægtløshed, bevægefrihed og vandets modstand giver mulighed for træning, hvor alle kan være med – uanset alder og træningsniveau. I vandet kan du opnå ro og velvære. Vandet vil give dig frihed og bevægelighed samt blødgøre spændte og belastede områder.
Redskaber vil kunne indgå i undervisningen. Der tages hensyn til den enkelte, med ideer til alternative øvelser, hvis der er skavanker der skal tages hensyn til.
Gravide kan også med fordel deltage på disse hold. Træningen vil bestå i styrke- samt stabilitetsøvelser af de enkelte led, og de behov den enkelte deltager måtte komme for. Desuden vil smidighed- og balanceøvelser indgå. Det er ikke et krav at kunne svømme for at være med og deltagere med vandskræk kan også med fordel være med.
BEMÆRK:
Er du pensionist i Odsherreds kommune, så tjek her om du er berettiget til Særligt tilskud.
https://lof.dk/media/27574/retningslinje-for-tilskud-til-pensionister-i-odsherred-kommune.pdf
Der må forventes 1-2 aflysninger pr. sæson pga. dårlige
vandprøver, reparationer eller andre nedlukninger fra svømmehallens side.
Nykøbing Svømmehal, A. Ladingsvej 1, 4500 Nykøbing Sj