• Malene Thastum

    Jeg hedder Malene Thastum, og i LOF Sorø kan du møde mig som underviser i Qi Gong, og som dirigent for Sorø Amatørorkester.

    Min baggrund er, at jeg solistuddannet klassisk pianist på konservatoriet. Jeg har i omkring 20 år undervist i klaver, sammenspil m.m. på musikskoler, og har spillet professionelle koncerter i mange forskellige sammenhænge. Jeg synes at det er fantastisk at formidle musik, fordi musikken kan så meget i vores liv: den kan give store oplevelser, den kan være udviklende, den kan trøste, den kan udfordre os, den kan binde os sammen, den kan give os en fornemmelse af noget der er større end det enkelte menneske. Musik har været en del af menneskers liv i mange, mange tusinde år, og jeg vil gerne videregive den værdi der ligger i at være aktiv og udøvende musiker – uanset om man er begynder eller professionel.

    Sideløbende med mit arbejde med musikken har jeg de seneste 15 år dyrket de kinesiske bevægelsesformer Tai Chi og Qi Gong. Jeg har taget en instruktøruddannelse, og har deltaget i kurser hos mange forskellige ”mestre”, både i Danmark og i udlandet. Jeg har undervist i dette i ca.10 år. Jeg har selv oplevet, hvordan de meditative bevægelsesformer har været gavnlige både for min krop og for min psyke, og derfor en stor glæde at kunne formidle denne tradition, der (ligesom musikken) har meget at tilbyde i vores tid.

Qi Gong - udendørs sommertræning v/ Malene Thastum

Ro, nærvær, forbundethed

Qi Gong er en 5000 år gammel kinesisk bevægelses-praksis, som i en tid med meget stress og uro er mere relevant end nogen sinde. De langsomme, flydende bevægelser stimulerer meridianernes energiflow, og styrker derved kroppens selvhelbredende kræfter. Mange oplever, at træningen giver øget fysisk og mentalt velvære, mere ro, bedre søvn, bedre balance og en større kropsbevidsthed.

Regelmæssig udøvelse af Qi Gong kan forebygge og lindre mange almindelige helbredsproblemer som fx forhøjet blodtryk, knogleskørhed, inflammations-tilstande, smerter, angst og depression.

Qi Gong udføres stående eller gående. I træningen indgår arbejde med åndedræt og meditation. Alle øvelser kan tilpasses eventuelle begrænsninger i bevægeapparatet, og kan derfor udføres af alle.

På dette hold arbejder vi med forskellige bevægelsessekvenser:
-        De fem elementer
-        De fem dyr
-        Nærværets Qi Gong

Sommertræningen foregår udendørs, når vejret tillader det.
Mødested: udenfor Værkerne.
Ved blæst og regn rykker vi indenfor.

Praktisk info

Påklædning: flade sko (uden for tyk sål) og tøj til at bevæge sig i. Gerne en vindtæt jakke, og flere lag tøj så du kan regulere temperaturen.
Nummer
241220 - Qi Gong - udendørs sommertræning v/ Malene Thastum
Første mødegang
onsdag den 22.05.24 kl. 16:30 - 17:30
Undervisere
Adresse

Værkerne Sorø Kulturhus, Frederiksvej 27, 4180 Sorø

Se på kort

Mødegange
6
Ny pris (hold er startet)
Almen
DKK 175,00 350,00
onsdag den 22.05.24
Er blevet afholdt
onsdag den 29.05.24
Er blevet afholdt
onsdag den 05.06.24
Er blevet afholdt
onsdag den 12.06.24
Er blevet afholdt
onsdag den 19.06.24

Kl. 16:30 - 17:30

Malene Thastum

Frederiksvej 27, 4180 (111)

Se på kort

onsdag den 26.06.24

Kl. 16:30 - 17:30

Malene Thastum

Frederiksvej 27, 4180 (111)

Se på kort