Malene Thastum

Jeg hedder Malene Thastum, og i LOF Sorø kan du møde mig som underviser i Qi Gong, og som dirigent for Sorø Amatørorkester.

Min baggrund er, at jeg solistuddannet klassisk pianist på konservatoriet. Jeg har i omkring 20 år undervist i klaver, sammenspil m.m. på musikskoler, og har spillet professionelle koncerter i mange forskellige sammenhænge. Jeg synes at det er fantastisk at formidle musik, fordi musikken kan så meget i vores liv: den kan give store oplevelser, den kan være udviklende, den kan trøste, den kan udfordre os, den kan binde os sammen, den kan give os en fornemmelse af noget der er større end det enkelte menneske. Musik har været en del af menneskers liv i mange, mange tusinde år, og jeg vil gerne videregive den værdi der ligger i at være aktiv og udøvende musiker – uanset om man er begynder eller professionel.

Sideløbende med mit arbejde med musikken har jeg de seneste 15 år dyrket de kinesiske bevægelsesformer Tai Chi og Qi Gong. Jeg har taget en instruktøruddannelse, og har deltaget i kurser hos mange forskellige ”mestre”, både i Danmark og i udlandet. Jeg har undervist i dette i ca.10 år. Jeg har selv oplevet, hvordan de meditative bevægelsesformer har været gavnlige både for min krop og for min psyke, og derfor en stor glæde at kunne formidle denne tradition, der (ligesom musikken) har meget at tilbyde i vores tid.

Kontaktoplysninger

fabella4@yahoo.dk Mobil: 26271418