LOF Sorø | dag- og aftenskole, kurser og foredrag
Tlf. 24222935 - tlf. tid: tirsdag & torsdag kl. 12-14
LOF på FacebookBevæg dig til musik i det varme vand - mange øvelser med forskellige sværhedsgrader
Hold dig i form med motion i varmt vand - vi boltrer
os i det 33 grader dejlige varme vand.
Vandet varmer dine muskler og led op, så du nemmere kan udføre de forskellige
øvelser og det varme vand mindsker samtidigt belastningen på dine led
betydeligt.
Vi arbejder alle muskelgrupper igennem hver gang - ofte ved hjælp af
forskellige redskaber. Mange øvelser har forskellige sværhedsgrader, meget nem,
nem, svær og meget svær. Alle kan blive udfordret og alle får trænet kroppen
godt igennem.
Jeg bruger musik til hele programmet – vel at mærke musik der passer til
øvelserne. Nyt program og ny musik hver uge.
Mål med undervisningen
Mit mål med undervisningen er at give deltagerne en god oplevelse med at bevæge sig, da træning gør dig godt – både fysisk og psykisk.
I min undervisning tager jeg hensyn til den enkelte
deltager, og øvelserne tilpasses individuelt efter den
enkeltes niveau og eventuelle gener. Jeg søger for ingen keder sig,
og jeg kan altid gøre en øvelse mere eller mindre udfordrende for den enkelte.
Det er vigtigt for mig at kende alle deltagernes navne og huske, hvad den
enkelte formår.
Jeg underviser altid med et smil og positiv energi til musik, som passer til
øvelserne – det giver nemlig dig, som deltager, god energi.
Jeg elsker at undervise og søge for, at alle får en god oplevelse og går fra træningen med en brugt krop, smil på læben, god samvittighed og følelsen af at være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor man har samme interesse, nemlig bevægelse.
Kom og vær med og få bevægelse ind i din hverdag. Jeg tager pænt imod alle - runde og smalle.
Mange aktive hilsner Jeanette Christensen.