LOF Kursuscenter Øst
Egedal - Greve - Køge - Ringsted - Roskilde - Solrød
LOF på FacebookKom til fernisering fre. den 19. jan. kl. 17-20 – eller se udstillingen frem til den 28. jan., når LOF Kunstskole viser deres flotte værker.
14. januar 2024
LOF Kunstskole i Ringsted Galleriet gentager i det nye år succesen med værkstedsudstilling af det forløbne års arbejder.
Værkstedsudstillingerne i Ringsted Galleriet er generelt kendetegnet ved et højt niveau og med referencer til den etablerede kunstverden både fra samtidskunsten og klassiske mestre. Således også dette års udstilling.
Udstillingen kommenterer de store temaer, der hører samtiden til såvel som den ”lille” historie, der peger ind i intimsfæren for menneskelivet. Der er værker, der præsenterer naturfortællinger og generelt er der en alsidighed i billedsprog fra det figurative over i det mere abstrakte.
LOF kunstskole holder til i Ringsted Galleriets værksted som ligger i forlængelse af udstillingsrummet. Holdene på skolen ledes af billedkunstner og tidligere leder af Ringsted Galleriet, Maria Nicolaisen. Maria Nicolaisen har altid en finger på pulsen indenfor samtidskunsten og brænder for at videregive sin store ekspertise og passion for netop samtidskunsten. Det afspejler sig selvfølgelig i det kvalitativt høje niveau, som man vil se i udstillingen.
På udstillingen vises akrylmalerier, tegninger, collager og akvarel. Her vil være værker af både begyndere og af malere, som har en lang selvstændig praksis bag sig.
Det er muligt at købe nogle af værkerne.
ÅBNINGSTIDER:
Der er gratis adgang og alle er velkomne. Ringsted Galleriet ligger på Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted.
Se de nye hold i foråret 2024, som du kan tilmelde dig HER
Se udvalgte billeder her: https://lof.dk/oest/udstilling