Bustur til Femern Bælt Tunnelbyggeri og Fuglsang Kunstmuseum

- opsamling i Roskilde, Greve, Solrød, Køge

Kom med på en fantastisk tur, hvor vi både skal opleve byggeriet af Femern Tunnellen ved Rødby og det smukke Fuglsang Kunstmuseum på Østlolland.

FEMERN TUNNEL
Vi skal besøge Danmarks største infrastrukturprojekt og byggeriet af verdens længste sænketunnel, Femern Tunnelen mellem Rødby og Puttgarden på øen Fehmarn i Tyskland, der forventes at stå færdig i 2029.

Vi besøger Udstillingscentret i Rødbyhavn, hvor vi får foredrag og en guidet fortælling og rundvisning om Femern Bælt-projektet. Udstillingen har friske billeder, film, plancher og modeller fra den enorme byggeplads. Her kan du komme tæt på byggeriet af den 18 kilometer lange tunnel og det enorme arbejde, der præger regionen frem mod åbningen af tunnelen i 2029.

Når Femern-tunnelen er færdig, vil turen mellem Rødbyhavn og Puttgarden tage syv minutter i tog og 10 minutter i bil. Både bilister og togrejsende sparer cirka én time hver vej i forhold til færgerne. Femern Bælt-forbindelsen vil være åben 24 timer i døgnet, og en tunnel er ikke påvirket af vind og vejr.

Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen skaber flere tusinde arbejdspladser på byggepladserne og hos underleverandørerne. Entreprenørerne har desuden forpligtet sig til at oprette mindst 500 lærlingeårsværk.

Femern-forbindelsens samlede økonomiske ramme er på 55,1 mia. kr. (2015-prisniveau) er fastlagt i anlægsloven fra 2015. Heraf er 7,3 mia. kr. reserver.

Se 'Fakta-om-femern-tunnelen'
Se interaktivt kort fra Femern Bælt byggeriet.
...........................

LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark

LOF tilbyder også workshops/weekend- og ugekurser, som er værd at køre efter. Se alle vores tilbud her: weekendkursus



FUGLSANG KUNSTMUSEUM
Vi starter med at spise frokost i caféen på Fuglsang Kunstmuseum, hvor der serveres smørrebrød. Frokost er incl. i prisen for turen. Drikkevarer er dog ikke incl., og skal betales seperat. OBS! Der er ikke mulighed for at indtage medbragte mad og drikkevarer på museet eller i caféen.

Fuglsang Kunstmuseum har rod i et af landets ældste kunstmuseer. Museet har en meget fin samling af kunst fra 1780 og frem til i dag med de væsentligste kunstnere og strømninger i dansk kunsthistorie. Museet har skiftende særudstillinger og ophængninger af samlingerne hele året. Museet huser også butik og café samt et udsigtsrum med store panoramavinduer ud til al naturen på Fuglsang.

Den moderne og prisbelønnede museumsbygning (indviet 2008) ligger smukt på det østligste Lolland i et charmerende herregårdsmiljø tæt på Guldborgsund og det fredede naturområde Skejten.

I Fuglsang Kunstmuseums samlinger findes bl.a. guldalderens Jens Juel og P.C. Skovgaard, historiemaleren Kristian Zahrtmann, Skagensmalerne, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring, Fynboerne, modernisterne Vilhelm Lundstrøm, Jais Nielsen og Olaf Rude, mørkemalerne og Cobra samt konkret kunst af bl.a. Richard Mortensen og Robert Jacobsen.

Se mere om Fuglsang Kunstmuseum HER.

Praktisk info

OBS! Det er vigtigt, at du skriver dit mobilnr. ved tilmelding, så vi har mulighed for at give sms-beskeder ved evt. ændringer.

PROGRAM:
Bussen samler tilmeldte deltagere op flg. steder (som udgangspunkt regner vi med, at deltagerne står på bussen i de kommuner, hvor de bor. HVIS du står på i en af de andre kommuner, så giv besked til Bodil på oest@lof.dk).

Afg. kl. 07.45.00: Roskilde, Kongrescenteret (hvor du kan parkere bilen)
Afg. kl. 08.15: Greve Station, p-pladsen ved svømmehallen
Afg. kl. 08.30: Solrød Station ved busholdepladsen
Afg. kl. 08.45: Ølby Station v/Netto

Kl. 10.10-10.40 Besøge Femern Bælt Udkigstårn
Kl. 10.50-11.15: Ankomst Besøgscenter, kaffe, toilet
Kl. 11.15-12.15 Fortælling og rundvisning i Femern Bælt Besøgscenter 
Kl. 12.20-12.50: Kørsel fra besøgscenter til Fulgsang Kunstmuseum
Kl. 13.00-14.00 Frokost i cafeen på Fulgsang Kunstmuseum
Kl. 14.00-15.55: Fulgsang Kunstmuseum - guidet rundvisning, se udstillingen, butik og område.
16.00: Køre fra Fulgsang Kunstmuseum

Nedenstående er cirkatider og tidspunkterne kan forskyde sig pga. trafik o.l.

Afs. kl. 17.20: Køge, Ølby Station v/Netto
Afs. kl. 17.35: Solrød Station ved busholdepladsen
Afs. kl. 17.50: Greve Station, p-pladsen ved svømmehallen 
Afs. kl. 18.15: Roskilde, Kongrescenteret

Nummer
40242900 - Bustur til Femern Bælt Tunnelbyggeri og Fuglsang Kunstmuseum
Første mødegang
søndag den 22.09.24 kl. 07:45 - 18:15
Undervisere
Adresse

Bustur,

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 595,00
søndag den 22.09.24

Kl. 07:45 - 18:15

Bodil Sø

(Opsamlingssteder)