LOF Kursuscenter Øst
Egedal-Greve-Høje Taastrup-Ishøj-Køge-Ringsted-Roskilde-Solrød
LOF på FacebookOBS: Der er stadig ledige pladser på turen den 11/6 -25!
Kom med på et spændende besøg i ARGOs energitårn i Roskilde.
På kraftvarmeværket i Roskilde energiudnyttes det affald, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Her kan virksomheder aflevere forbrændingsegnet affald samt kreosotbehandlet træ, som bliver omsat til elektricitet og fjernvarme.
ARGO råder over 2 topmoderne kraftvarmeværker, som både kan producere fjernvarme og el.
Det ene værk, Energitårnet, ovnlinie 6 er taget i drift i 2013, mens ovnlinie 5 er etableret i 1999.
Grundlæggende består et moderne kraftvarmeværk af 4 hoveddele:
- En rist hvor affaldet brændes
- En kedel hvor varmen fra forbrændingen omsættes til damp
- En røggasrensningsdel
- En turbine til at producere el og fjernvarme
- El leveres til det almindelige el-distributionsnet og sælges på markedsvilkår i konkurrence med andre producenter.
Fjernvarmen afsættes til transmissionsselskabet VEKS, hvis transmissionsnet strækker sig fra Roskilde til København og langs Køge Bugt til Køge.
Besøget varer ca. 2 timer. Vær obs på reglerne for færdsel i Energitårnet. Tag praktisk tøj på, og vær obs på, at vi både er indenfor og udendørs under besøget. Børn kun ifg. voksne.
OBS! Det er vigtigt, at du læser disse sikkerhedsregler inden du ankommer til besøget på ARGO:
Da Roskilde Kraftvarmeværk er en farlig arbejdsplads, skal følgende retningslinjer efterleves, når du deltager i en rundvisning.
Hvem kan deltage
Som besøgende på Kraftvarmeværket skal du være godt gående.
Det betyder, du skal kunne forlade anlægget, i hurtig gang, på trapper, ved en eventuel evakuering.
Du skal være iført fornuftigt og egnet fodtøj. Det vil sige flade lukkede sko, ikke klipklapper, ikke høje hæle eller sko uden hælkappe og lignende.
I forbindelse med rundvisningen benyttes elevator enkelte steder.
Høje lyde kan opstå fra anlægget, idet anlægget er i drift, når du bliver vist rundt.
Hvis vores rundviser vurderer, jf. ovenstående, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at du deltager i rundvisningen, kan du blive bedt om ikke at deltage.
Sikkerhed ved rundvisningen
Du får udleveret hjelm, vest og headset, der skal bæres under hele rundvisningen, for at vi kan garantere din sikkerhed.
HUSK bliv ved din gruppe. Skulle du mod forventning blive væk fra gruppen, bliv da stående hvor du er.
Evakuering
Hvis evakueringssignal lyder under rundvisningen, gør følgende:
• Forhold dig i ro
• Lyt til din rundviser som vil guide dig ud af anlægget
• Søg ikke ud på egen hånd
Energitårnet ARGO, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde