Folkemødet på Bornholm - endagstur 13. juni 2025
- Stå på bussen i Rønnede, Køge, Roskilde eller Høje Taastrup
Kom med til Folkemødet - Danmarks hyggeligste politik-festival på Bornholm – der finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Folkemødet er dermed en årlig påmindelse om, at det åbne danske demokrati er værd at værne om og påskønne.
FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM
Folkemødet har hvert år siden 2011 fundet sted i Allinge på Bornholm i tre dage i midten af juni. Formålet er at samle alle interessegrupper og enkeltpersoner med interesse for demokrati på tværs af politiske partier og holdninger. Og ikke mindst at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.
GRATIS OG ÅBNE EVENTS
Folkemødets rygrad er de events, som de politiske partier, organisationer, virksomheder og private borgere arrangerer. Med events forstås taler, seminarer, workshops, debatter og lignende. Der er gratis adgang til alle events og taler, der er registreret i Folkemødets program. Læs mere om Folkemødet og program
HER.
BRUG DAGEN PÅ EGEN HÅND
Når vi ankommer til Folkemødet, så bruger du/I dagen på egen hånd. Derfor er det en god ide at orierentere sig om programmet på forhånd. Men det kan også være skønt bare at lade sig inspirere undervejs - og blive overrasket over noget, som man ikke vidste, at man synes var spændende, inspirerende eller fandtes.
TILMELDING
Når du tilmelder dig, så tilmeld dig til den 'pris', hvor du stiger på bussen, så vi kan se, hvor du stiger på. Hver person tilmeldes individuelt. Husk at skrive dit mobilnummer på ved tilmelding, da vi kommunikerer evt. ændringer via SMS. Ved evt. udsolgte billetter, er det en rigtig god idé at tilmelde sig på venteliste, hvis vi får afbud. Der vil deltage en repræsentant fra LOF på turen.
Busturen til Folkemødet på Bornholm er et samarbejde mellem LOF Kursuscenter Øst og
LOF Faxe /
LOF Haslev. Vi sælger hver halvdelen af billetterne.
..............
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her:
oplevdanmark
Praktisk info
Husk at medbringe drikkevarer til busturen.
PRAKTISK VEDR. UD- OG HJEMTUR TIL FOLKEMØDET 13. JUNI 2025:
Udtur: Du bedes stå klar mindst 10 min. før diverse bustider ved opssamling.
- Kl. 04.45: Rønnede (rundkørslen v/motorvej - stop 37).
- Kl. 05.15: Ølby Station (ved Netto).
- Kl. 06.00: Roskilde (Kongrescenteret).
- Kl. 06.30: Høje Tåstrup Station.
- Kl. 08.00: Bussen sætter os af ved havnen i Ystad.
- Kl. 08.30: Færgen sejler, ca. 1 time og 20 min.
- Kl. 09.50: Bus samler os op på havnen i Rønne og kører os til Allinge.
- Kl. 10.35/10.45: Ankomst til Allinge.
Hjemtur: Du bedes stå klar mindst 10 min. før afgang fra Allinge.
- Kl. 19.00: Afgang fra Allinge
- Kl. 19.30: Bussen sætter os af ved havnen i Rønne
- Kl. 20.00: Færgen sejler, ca. 1 time og 20 min.
- Kl. 21.20: Holder bus i Ystad
- Kl. 22.50: Høje Tåstrup Station.
- Kl. 23.20: Roskilde (Kongrescenteret).
- Kl. 00.05: Ølby Station (ved Netto).
- Kl. 00.35: Rønnede (rundkørslen v/motorvej - afkørsel 37).
OBS! Vi tager forbehold for evt. ændringer i tider og program.
MAD OG DRIKKE:
Der er mulighed for at købe sig et måltid mad, drikkevarer o.a. ombord på færgen.
Der er mange mennesker på Folkemødet denne dag, derfor kan det være en god idé, at bestille bord til frokost, hvis man ønsker at spise på en af byens mange restauranter, røgerier eller caféer.