• Marie Bjerre
    Marie Bjerre er en dansk politiker fra partiet Venstre, medlem af Folketinget siden 2019 og partiets finansordfører fra 2023. Hun var digitaliseringsminister og minister for ligestilling i Mette Frederiksens SVM-regering fra 2022 til 23. november 2023, hvor hun blev afløst af Mia Wagner. Efter 14 dages fravær fra regeringen genindtrådte Marie Bjerre i ministeriet den 7. december 2023, da Maria Wagner udtrådte efter et kort virke og en kortvarig sygemelding. Ved regeringsomdannelsen 29. august 2024 blev Marie Bjerre udnævnt til Europaminister. Læs mere om Marie Bjerre her.

GRATIS - Om formandsskabet for EU med europaminister Marie Bjerre

- hvilke opgaver får Danmark, når vi overtager formandsskabet 1. juli 2025

Kom og mød europaminister Marie Bjerre (V) og hør om opgaverne med formandsskabet for EU, som Danmark overtager 1. juli 2025. Danmark får med formandskabet en unik mulighed for at bidrage til, at EU leverer på de vigtige dagsordener, som præger Europa lige nu. Snart ved vi også hvem der bliver USAs næste præsident, som vi få stor indflydelse på mellem Europa og USA.

EU-formandskabet betyder i praksis, at Danmark i seks måneder overtager det roterende formandskab for Rådet for den Europæiske Union. Formandskabslandets opgaver indebærer bl.a., at danske ministre leder Rådets møder, at prioritere hvilke sager, der skal fremmes, og repræsentere Rådet over for de andre EU-institutioner i løbet af formandskabsperioden.

Hele Europa-Kommissionen forventes at besøge Danmark i begyndelsen af formandskabet, ligesom der vil blive afholdt embedsmandsmøder, konferencer og andre arrangementer i det halve år, formandskabet strækker sig over (fra den 1. juli til den 31. december 2025). Det er 8. gang, at Danmark vil have formandskabet. Sidste gang var i 2012.

Der er nu under et år til, at Danmark den 1. juli 2025 overtager EU-formandskabet og forberedelserne er i fuld gang. Formandskabet udgør den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en unik mulighed for at være med til at skabe resultater og præge dagsordenen i EU og samtidig fortælle Europa mere om Danmark og vise landet frem. Regeringen planlægger derfor et ambitiøst dansk formandskabsprogram.

I forbindelse med EU-formandskabet vil der være omfattende mødeaktiviteter på dansk jord. Konkret planlægger regeringen med 15 møder mellem EU-landenes ministre, såkaldte uformelle ministermøder, der vil foregå i Danmark. Det er en mulighed for i uformelle rammer at sætte fokus på prioriterede sager for dansk EU-formandskab. Der er indgået kontrakt med følgende fire konferencesteder om de fysiske rammer for de uformelle ministermøder:

- Aalborg Kongres & Kultur Center
- Forum Horsens
- MCH Herning Kongrescenter
- Forum CPH, Frederiksberg

OBS! Vi arbejder på at få endnu en oplægsholder, der kan sige noget om situationen i USA efter valget og forholdet til EU.

Program:
19.00-19.05 Velkommen
19.05-19.20 EU-formandskabet - Hvad indbefatter det rent formelt, politisk og praktisk?
19.20-19.35 De store sager vi forbereder os på - Hvad ved vi der venter af store / interessante sager i formandsperioden?
19.35-20.00 Italesættelse af DK mærkesager - Debat med tilhørerne om hvad et DK formandskab har mulighed for at italesætte - forskellige relevante områder og muligheder
20.00-20.30 Samarbejdet imellem USA og EU
20.30-20.50 Debat og spørgsmål
20.50-21.00 Afsluttende refleksion fra ministeren

Alle er velkomne. Tilmelding er gratis.

Arrangementet er et samarbejde mellem LOF og Venstres lokale Europaudvalg i Region Sjælland. Arrangementet er bl.a. finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Praktisk info

Da der er begrænset antal pladser, bedes du melde tilbage til oest-kontor@lof.dk, hvis du bliver forhindret.
Nummer
41242801 - GRATIS - Om formandsskabet for EU med europaminister Marie Bjerre
Første mødegang
torsdag den 21.11.24 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Ringsted Sportscenter, Tvær Allé, 4100 Ringsted

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 0,00
torsdag den 21.11.24

Kl. 19:00 - 21:00

Marie Bjerre

Tvær Allé, 4100 (Mødelokale 2 og 3)

Se på kort