LOF Kursuscenter Øst
Egedal-Greve-Høje Taastrup-Ishøj-Køge-Ringsted-Roskilde-Solrød
LOF på FacebookJeg er Cand. Mag i psykologi og filosofi fra RUC, færdig i år 2000. Jeg har en lang række certificeringer som coach, facilitator osv. Jeg har siden 2000 undervist på, højskole, gymnasium, seminarier, universitetet og i det private erhvervsliv. Jeg har en bred erfaring med at undervise folk i forskellige aldersgrupper, der er forskellige steder i livet. Og jeg elsker at undervise, åbne nye rum op for andre.
Mine hovedområder er psykologi, filosofi og udvikling på alle områder. Jeg har gennem årene undervist, lavet kurser for folk, der har været med til at rykke grænser for, hvordan man også kan se sig selv og verden. Jeg har undervist i både teori og med udgangspunkt i menneskers egne liv og nysgerrighed.
Hvad kan vi lære af filosofien og hvordan kan vi bruge den i vores hverdag?
Dette kursus tilbyder dig nogle redskaber til at kunne udforske og se dit liv på nye måder. Redskaberne er i form af grundspørgsmål hentet fra filosofien, udfoldet i psykologien og udforsket gennem refleksioner over vores egne liv. Det hele foregår i en fortællende form, hvor vi sammen trækker livets helt store spørgsmål ned, og gør dem anvendelige i vores dagligdag.
Hver kursusgang tager udgangspunkt i et af de fundamentale filosofiske spørgsmål som;
- Hvorfor er vi her?
- Hvad er vores formål?
- Hvordan lever vi bedst vores liv?
- Hvad vil vi gerne huskes for?
- Hvad er et godt liv?
Formålet med kurset er at få ny viden, som du kan se og forstå dit eget liv i lyset af. Du kommer til at stifte bekendtskab med de filosofiske temaer, på en let og sjov måde, samtidig med at du får nogle redskaber til at overveje eller genoverveje dit eget liv.
De filosofiske spørgsmål introduceres på en lettilgængelig måde og oversættes til vores egne liv. Målet er både, at få en lettere indsigt og viden om filosofiens temaer samtidig med, at de bliver gjort anvendelige i vores egne liv. Vi kommer derfor til, at arbejde lidt med hvad psykologien kan byde ind med på disse spørgsmål og slutter kursusgangene med vores egne refleksioner. Der kommer til at være lidt øvelser, delinger og diskussioner undervejs.
Kurset er for alle og kræver ingen specielle forudsætninger, ud over nysgerrighed og lysten til at blive klogere på sig selv og verden.
OBS! Kurset kører 6 gange, hveranden uge i ulige uger. Kurset kører også i Roskilde i LIGE uger, hvis det passer dig bedre.
Lidt om underviseren:
Mit navn er Lars Petersen. Jeg er Cand. Mag i psykologi og filosofi fra RUC, færdig i år 2000. Jeg har en lang række certificeringer som coach, facilitator osv. Jeg har siden 2000 undervist på højskole, gymnasium, seminarier, universitetet og i det private erhvervsliv. Jeg har en bred erfaring med at undervise folk i forskellige aldersgrupper, der er forskellige steder i livet. Og jeg elsker at undervise og åbne nye rum op for andre.
Mine hovedområder er psykologi, filosofi og udvikling på alle områder. Jeg har gennem årene undervist, lavet kurser for folk, der har været med til at rykke grænser for, hvordan man også kan se sig selv og verden. Jeg har undervist i både teori og med udgangspunkt i menneskers egne liv og nysgerrighed. På vores kursus i LOF vil jeg forene begge disse dimensioner på en let, uhøjtidelig, sjov, givende og nærværende måde.
...
Måske er du også interesseret i dette foredrag med Jacob Birkler den 13. marts:
JEG BLIVER LYKKELIG HVIS ...
Jagten efter lykke - hvorfor du jagter forgæves, og hvad du i stedet bør opdage
Jeg bliver lykkelig, hvis jeg taber 10 kilo. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får børn. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får mit drømmejob. Listen er lang. Men hvad sker der, når drømmen bliver til virkelighed? Når lykken ikke længere er et fatamorgana, men den oase, jeg har vandret mod og nu står foran. Her forventer jeg varig lykke, men hurtigt er den væk. Måske har vi skabt en monstrøs illusion. Et kulturelt blændværk, som vi hovedløst kæmper for. Måske erfarer vi lykken bedst, når vi holder op med at lede efter den. I stedet kan vi fokusere på livet med alt dets bøvl og lade lykken dukke op undervejs. Gennem eksempler fra hverdagen udforsker foredraget desuden flere centrale spørgsmål: Er lykken en aktivitet eller en tilstand? Kommer den udefra eller indefra? Er lykken et mål i sig selv, eller fungerer den bedre som et middel? Og hvordan hænger den sammen med alder, køn, penge, personlighed og relationer?
Jacob Birkler, ph.d. i medicinsk etik, cand.mag. i filosofi og psykologi. Forfatter til en lang række bøger om aktuelle etiske udfordringer i det moderne samfund og har specialiseret sig i anvendt etik og hverdagens etiske dilemmaer. Han er desuden en kendt debattør, foredragsholder og forhenværende formand for Det Etiske Råd.
Foredraget foregår i Roskilde Bibliotek den 13. marts kl. 19-21. Find foredraget HER.
Dagmarskolen, Vestervej 11, 4100 Ringsted