LOF Kursuscenter Øst
Greve - Køge - Ringsted - Roskilde - Solrød
LOF på FacebookVil du gerne i gang med at male, bruge fantasien og din kreativitet – eller ønsker du at komme videre og få ny inspiration eller teknik – så er chancen her.
Vi arbejder med, hvordan man hurtigt kommer væk fra det tomme lærred, laver baggrund, komposition, får gang i maleriet eller kommer videre. Vi kommer rundt om forskellige malemetoder som abstrakt, naturalistisk, opstilling, slagguld/ætsning eller collage/medie med powertex.
Vi ser på brug af pensler, spartel, fingermaling, og der vil være korte indlæg om farvelære, lys og skygge, komposition, optegning, og overførsel til større maleri via overhead, tegning på computer.
Vi arbejder individuelt, men der vil være tilbud om forskellige korte øvelser.
Medbring akrylfarver, pensler og gerne en god malespartel og til start 2 lærreder ca. 40x40, så vi har noget at eksperimentere på, men ellers er mål efter eget ønske.
Det er muligt at købe materialer som slagguld, collagelim og Powertex efter forbrug for kr. 20-100
Alle får tilsendt en mail fra underviseren før start.
Medbring selv:
2 lærreder 40 x 40 så vi har noget at eksperimentere på, og så gerne 1-2 større.
Medbring akrylmaling, gummihandsker, pensler og malespartel hvis du har.
Der betales for materialer til underviser, hvis du får brug for at låne.
Husk at medbringe mad og drikke.
Den Gule Hal, Strandpromenaden 1, 4600 Køge