Lav smukke papirblomster - 3 onsdage

- kreative og unikke blomster af indfarvet papir



Dyk ned i papirets forunderlige univers – kom med på kursus og lær at lave dine egne smukke og bæredygtige blomster i indfarvet papir.

Du får mulighed for at skabe fantastiske, håndlavede papirblomster og lære, hvordan du indfarver crepepapir med naturlige ingredienser som te, kaffe, krydderier og frugtfarve. Det er et kursus, hvor vi kombinerer den ældgamle indfarvningsteknik med moderne design, og hvor du kan udforske farvernes magi på en bæredygtig og miljøvenlig måde.

Kurset er for alle, der ønsker at arbejde kreativt med papir og naturlige farver. Vi tager dig igennem de grundlæggende teknikker i at lave papirblomster og lærer dig samtidig, hvordan du farver papiret ved hjælp af enkle, naturlige metoder. Uanset om du ønsker at lave buketter, blomsterkranse eller dekorative detaljer, vil du efter kurset have både den tekniske viden og de kreative færdigheder til at skabe dine egne, personligt indfarvede papirblomster.

Du vil lære om de mange muligheder og variationer, du kan lave ud fra enkle grundteknikker og skabeloner under kyndig vejledning af underviser, Gry Hansen, der har gået på Danmarks Designskole, og i mange år har arbejdet som grafiker, designer og kreatør.

Undervisningen vil foregå i en afslappet og hyggelig atmosfære, hvor der er plads til at nyde processen med at skabe dine egne håndlavede og unikke papirblomster.
Du får udleveret skabeloner og vejledninger til de blomsterkreationer, der demonstreres på kurset og der bliver derudover stillet både værktøj og materialer til rådighed.



Hvad du kan forvente at få ud af kurset:

-Introduktion til crepepapir og dets anvendelsesmuligheder

-Teknikker til indfarvning med naturlige materialer

-Trin-for-trin vejledning i at forme og sammensætte blomster

-Eksperimentering med farver, nuancer og teksturer

-Skabelse af din egen smukke buket

-Inspiration til, hvordan du kan bruge papirblomster i dekoration og indretning

Du vil gå hjem med en unik håndlavet buket og masser af idéer til fremtidige projekter.


Se alle kreative workshop med PAPIRBLOMSTER, HÅNDLAVET PAPIR, LAMPESKÆRME, ORIGAMI og LINOLEUMSTRYK.



Praktisk info

Prisen er inklusiv nødvendige materialer for ca. 200kr, men tag gerne engangshandsker i egen størrelse samt ekstra køkkenrulle/klud med.

Der er pauser undervejs og det er en god idé at medbringe noget at drikke og evt. en snack/madpakke.

Nedenfor finder du boksen, hvor du kan tilmelde dig og øverst i denne boks, kan du skifte til en "fane", hvor du kan se mødegangene.

Nummer
30251300 - Lav smukke papirblomster - 3 onsdage
Første mødegang
onsdag den 23.04.25 kl. 17:00 - 21:30
Undervisere
Adresse

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Se på kort

Mødegange
3
Pris
Almen
DKK 1183,00