LOF Kursuscenter Øst
Egedal-Greve-Høje Taastrup-Ishøj-Køge-Ringsted-Roskilde-Solrød
LOF på FacebookKom og bliv indført i den spændende fortælling bag den islamiske kunsts kulturhistorie, alsidige materialevalg og meget mere!
Overfor Kongens Have i centrum af København ligger museet Davids Samling, som blandt andet rummer en af Europas vigtigste samlinger af kunst fra den islamiske verden. Hvordan er det gået til, at et privat museum i København er blevet førende indenfor noget så eksotisk som islamisk kunst? Og hvad er islamisk kunst overhovedet for en størrelse?
Bliv klogere på disse og mange andre spørgsmål, når museumsinspektør og curator, Rasmus Bech Olsen, gæster LOF Høje Taastrup med dette spændende og lærerige foredrag. Undervejs i foredraget vil han fortælle om museets grundlægger, højesteretssagfører og kunstsamler C. L. David, og om en række af de fantastiske værker fra den islamiske verden, der kan ses på museet i dag. Det bliver både en rejse gennem kunst-kulturen og historien.
Rasmus Bech Olsen har studeret mellemøststudier og arabisk litteratur og historie ved både Københavns Universitet og University of London. Han har skrevet Ph.d.-afhandling om arabisk middelalderhistorie og har været ansat som inspektør på Davids Samling siden 2019.
Den islamiske samling på museet Davids Samling repræsenterer stort set hele den klassiske, islamiske verden fra Spanien i vest til Indien i øst, og den dækker perioden fra det 7. til det 19. århundrede. Den rummer alle kunstneriske medier fra keramik, malerier, skriftlige værker m.m. Det er et udvalg af de mest interessante islamiske kunstgenstande fra samlingen, som foredraget dykker ned i og belyser fra flere forskellige indfaldsvinkler: fx islamisk kunst i et historisk-geografisk perspektiv, islamisk kunst i et kulturhistorisk perspektiv og islamisk kunst fordelt efter materialer.
Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup