LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på Facebook- et hold for dig, der har været ramt af eller i øjeblikket er
udfordret af stress, angst eller depression.
Vi arbejder primært liggende eller siddende på en måtte, med øvelser der løsner
op i kroppens bindevæv. Vores bindevæv har en nær forbindelse med vores
nervesystem. Når vi udsættes for stress eller får angst, trækker bindevævet sig
sammen. Yin yoga hjælper med at løsne op i de spændinger, der over tid bygger
sig op i kroppen.
Roen og tiden i stillingerne er nøglen til at komme ned i gear, og give slip på
gamle spændingsmønstre. Det giver en friere vejrtrækning, en afspændt krop og
en følelse af at være forbundet med sig selv.
Det er umuligt at tænke eller tale sig ud af stress, angst eller depression.
Der skal mere til. At skabe kontakt til kroppen via blide langsomme øvelser kan
være en stor hjælp i forhold til at håndtere psykiske belastninger.
Det er mit ønske, at man som elev hos mig får nogle gode redskaber med hjem som
kan være med til at bygge nogle sunde bevægelsesvaner op. Undervisningen
foregår i en rolig, afslappet atmosfære, hvor det er tilladt at komme præcis
som man er på dagen, med det humør og den energi, der nu er til stede.
Hver time afsluttes med en afspænding, så vær iført behageligt tøj du kan røre
dig i og evt. lune sokker.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte underviseren
Louise Marcussen på mail: Louisemarcussen@outlook.dk
Der er op til 7 deltagere på holdet, og holdet er særligt tilrettelagt
hensyntagende undervisning.
Dette hold er specielt rettet til dig med et fysisk
eller psykisk handicap/udfordring, som betyder, at du ikke kan deltage på et af
vores almindelige hold inden for samme emne.
Hvis du tilmelder dig dette hensyntagende bevægelseshold,
skal du første undervisningsgang underskrive en "tro og
love-erklæring".
Er du i tvivl om, om du kan deltage på et hensyntagende bevægelseshold,
så ring til LOF Midtjylland på tlf. 87 26 23 26 for nærmere vejledning.
Alle træningsrekvisitter forefindes i vores lokale, men du er velkommen til at tage måtte, tæppe og en lille pude med, hvis du helst vil bruge dit eget.
Kom også selv om du har "en dårlig dag". Jeg tager individuelle hensyn til alle på holdet, som består af højst 7 personer.
LOF Midtjylland, Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 Viborg