Christine Hermansen

Min uddannelsesbaggrund:

Jeg er uddannet cand.mag. i spansk, religion og psykologi fra Syddansk Universitet (2007) og Aalborg Universitet (2014). Denne brede akademiske baggrund giver mig en stor forståelse for både sproglige og kulturelle nuancer, som jeg vil integrere i min spanskundervisning samt en stor viden psykologiske teorier og begreber.

Undervisningserfaring:

Jeg har solid undervisningserfaring i alle tre fag fra forskellige ungdomsuddannelser. Senest har jeg undervist ved Randers HF & VUC, hvor jeg har arbejdet med både traditionelle hold og online-hold. Gennem årene har jeg udviklet en dynamisk og engagerende undervisningsstil, der tilpasses elevernes behov og læringsstile.

Tidligere har jeg også undervist ved forskellige aftenskoler i begynderspansk, og jeg ser frem til at fortsætte denne rejse med jer her i Viborg. Mit mål er at skabe en lærerig og inspirerende oplevelse, hvor I hurtigt vil føle jer komfortable med at bruge spansk i dagligdags situationer. Jeg glæder mig også til at undervise i psykologi, hvor vi vil arbejde med nogle af de psykologiske temaer, som tiltrækker sig opmærksomhed i vores samtid.

Kontaktoplysninger