Betaling og købsbetingelser

Betaling kan ske med

  • Dankort
  • Mobilepay (skal være koblet op på et dankort)
  • Vi arbejder på, at VISA-kort og Mastercard betalinger også bliver en betalingsmulighed snarest. 
  • Kontant ved personlig henvendelse på vort kontor
  • OBS! Ønsker du at få tilsendt et indbetalingskort med posten, opkræves et administrationsgebyr på 50 kr. udover kursus-prisen. 

Betalingsbetingelser
Tilmelding er først endelig, når du har modtaget en tilmeldings-bekræftelse. Først når betaling er modtaget rettidigt, kan man være sikker på en plads på kurset, foredraget eller til arrangementet.
Betalinger bliver foretaget i DKK - danske kroner. 
Betalingen bliver hævet ved bestilling af aktiviteten. 
Gavekort købt på siden er gyldigt i 3 år fra købsdato. Gavekort fremsendes elektronisk indenfor 5 hverdage. 

Materialeudgifter
Medmindre andet er anført, skal kursusmaterialer betales særskilt af deltagerne.

Moms
Aktiviteter på aftenskoleområdet er ikke omfattet af momsreglerne. Der beregnes derfor ikke moms af prisen. 

Betaling med Dankort
Vi tager ikke noget gebyr for brug af dankort. Når du foretager din bestilling, vil alle indtastede oplysninger blive SSL krypteret via en sikker linje, som er godkendt af PBS International A/S. Du kan læse mere om betaling og sikkerhed på nettet hos Nets  og hos Forbrugerrådet

Fortrydelsesret
Køb af kurser og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jvf. forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2). Tilmelding er bindende, men hvis du fortryder, kan du afmelde dig. Se punktet Framelding i menuen. 

Forbehold
Vi tager forbehold for lærerskift, holdaflysninger, udsættelser og ændring af kursussted. 

Aflysning
Det kan ske, at vi må aflyse et kursus, fx på grund af sygdom hos underviseren. Du vil altid modtage besked om dette via mail, telefon, opslag på kursusstedet, skolen eller Facebook. Den aflyste kursusgang afvikles efterfølgende, som regel som en ekstra kursusgang i slutningen af forløbet. 

Ferielukning
Ferie og fridage følger generelt kommunens regler for folkeskolen, men der kan forekomme afvigelser. 

Juridiske oplysninger
Navn: LOF Slagelse-Korsør-Skælskør
Adresse: Gl. Torv 4A, 1., 4200 Slagelse
CVR-nummer: 30228510

Reklamationsret
Der er ikke reklamationsret på aftenskoleaktiviteter. Se eventuelt også punktet Framelding i menuen. 

Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med eller vil klage over et kursus købt hos os, bedes du henvende dig pr. mail på lof@lof-slagelse.dk. 
Hvis dette ikke er tilfredsstillende, har du mulighed for at indgive en klage til Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Du kan benytte dette link: https://minsag.forbrug.dk/fkvweb/checkcomplaintstart.aspx
Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen indgives her Online Dispute Resolution
Ved indgivelse af en klage skal du oplyse foreningens e-mail lof@lof-slagelse.dk.