Job i LOF

LOF søger jævnligt dygtige undervisere. Hvis du gerne vil undervise voksne, er du derfor meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Der stilles normalt ingen formelle krav til undervisere i aftenskolen, men vi søger undervisere, som er engagerede og har de pædagogiske og faglige kvalifikationer, der skal til for at engagere voksne fagligt og socialt. Vores undervisere har forskellige baggrunde og har fået deres kvalifikationer enten gennem job, engageret fritid eller uddannelse. Vores underviserteam består af undervisere i alle aldre.

Undervisningen i aftenskolen er ikke bestemt af læseplaner, men tilrettelægges i samarbejde med kursisterne på det enkelte hold. Som underviser i LOF skal du derfor være fleksibel og parat til at tilpasse undervisningen til kursisternes forventninger og forudsætninger. 

Send din ansøgning og dit CV til skoleleder Helle Jacobsen på mail: hellejac@lof-slagelse.dk.

 

Frivillig i LOF

For at give deltagerne den bedste service er der så vidt muligt en turleder eller hjælper til stede ved hvert foredrag og på hver af de ture, som vi arrangerer. 

Vi har derfor brug for hjælpere, som kan tage godt imod kursister og foredragsholdere - og være med til at varetage nogle af de små, praktiske opgaver i forbindelse med arrangementet. 

Som frivillig i LOF får du mange oplevelser, og du møder mennesker, som sætter pris på din hjælp. 

Vi kan desuden tilbyde, at du gratis deltager til det foredrag eller den tur, du er frivillig på. 

Kontakt skoleleder Helle Jacobsen på 22405852 eller hellejac@lof-slagelse.dk for at høre nærmere.