LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på Facebook
Er du sådan
et menneske, der elsker at skrive tanker og følelser ned i en helt speciel bog?
Eller bruger du måske bøger i forbindelse med arbejde eller selvudvikling? Og
har det betydning, at den bog du skriver i, ikke blot er en tilfældig billig
bog fra en dagligvarebutik? Så er denne workshop lige noget for dig.
Her kan du skabe din personlige bog med dit helt eget unikke udtryk. Du kommer
til at lære at bruge tekstilskrot og garn til at brodere med. Det kan foregå i
hånden og på symaskine. Du lærer at bruge vliesoflix og skylleviseline, som er
unikke redskaber til at sy æstetiske værker, som kan bruges til dekoration og
upcycling af andre produkter. De små værker syr vi på bøgerne, og der bliver
også mulighed for at indbinde bogen med tekstil efter eget valg.
Undervejs får du indføring i Craft-teorien, blandt andet ved at noget af
processen foregår i stilhed og med fokus på nærvær og kontakt til det tekstile
materiale.
Du får erfaring med at skabe små tekstile mesterværker, som kan bruges til
andre ting, såsom at dekorere og upcycle tøj, bruge som billeder på væggen og
andet.
Du får minimum et tekstilt produkt med dig hjem, som er færdigt.
Der er en udgift til materialer på 150 kr., som afregnes direkte med underviseren på dagen.
Der er en udgift til materialer på 150 kr., som afregnes direkte med underviseren på dagen.
FLOK, Dyrehaven 10, Pavillon 5, 8660 Skanderborg