Hensyntagende yoga (H)

Her kombinerer vi de gode elementer fra Yin Yoga og Restorativ Yoga. Vi arbejder med at slippe spændinger og genoprette balancen i kroppen.   

Det er et hensyntagende hold med max. 8 deltagere, hvor øvelserne tilpasses individuelt, så du kan arbejde med netop dine gener og udfordringer.

Yin Yoga
I Yin Yoga holdes stillingerne mellem 3-5 min. Når stillingerne holdes i flere minutter med fokus på et dybt og afspændende åndedræt, får vi mulighed for at stimulere og fjerne blokeringer i kroppens bindevæv og nervesystemet beroliges. 

Vi har bindevæv i hele kroppen, også i de indre organer. Når vi stimulerer bindevævet et sted i kroppen, påvirkes bindevævet andre steder i kroppen, da dette hænger sammen i et netværk. Et sundt og elastisk bindevæv hjælper os til et bedre helbred og større velvære. 

Restorativ Yoga
I Restorativ Yoga benyttes forskelligt udstyr som pøller, klodser, puder og tæpper, til at fjerne presset på kroppens led, så vi kan ligge i stillinger i længere tid op til 10 min.

Kroppen kan derved give slip på spændinger. Ved skiftevis at stimulere og afspænde, hjælper vi kroppen til at genoprette balance og genopbygning.

Restorativ yoga kan hjælper med at slippe spændinger fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, hvilket kan være til stor nytte ved skader eller under sygdom.

Det kan være med til at sænke blodtrykket og blodsukkeret samt stimulere fordøjelsen. Det er også fantastisk, hvis du blot har lyst til at blive forkælet og opnå mere balance generelt.

Dette hold er specielt rettet til dig med et fysisk eller psykisk handicap, som betyder, at du ikke kan deltage på et af vores almindelige hold inden for samme emne.

Praktisk info

Der er indgang bag ugebladet.

Yogaudstyr er til rådighed i lokalet.

Er du i tvivl om, om du kan deltage på et hensyntagende bevægelseshold, så ring til LOF Midtjylland på tlf. 87 26 23 26 for nærmere vejledning.
Nummer
5150370 - Hensyntagende yoga (H)
Første mødegang
tirsdag den 18.03.25 kl. 10:00 - 11:30
Undervisere
Adresse

Yoga & Balance, Gården bag ugeavisen, Adelgade 115, 8660 Skanderborg

Se på kort

Mødegange
12
Pris
Handicap Skanderborg Kommune
DKK 1250,00
Handicap anden kommune
DKK 2500,00