Mit navn er Christina Kildemoes Hansen. Jeg har undervist i Corpus Vitalis Yoga siden 2002.
I 2012 startede jeg min aftenskoleundervisning hos LOF.
Corpus Vitalis Yoga bidrager til øget fokus på åndedræt og kropsholdning samt øget energi og velvære. Øvelserne er enkle, og alle kan være med, også dem der aldrig har prøvet yoga før.
Hver eneste øvelse har en tankeindstilling, der fremmer fornemmelsen om øvelsens formål - ligesom enhver øvelse udføres med et helt bevidst åndedræt. Hver yogalektion afrundes med en afspændingsøvelse.
Jeg arbejder ud fra 3 formål med hver enkelt yoga lektion:
At du lærer din krop at kende. Få en sikker fornemmelse om dig som sjæl og kroppen som dit værktøj. Kroppen er et værktøj du bruger i alle livets situationer. Gennem yogaen vedligeholder du kroppen og smidigheden øges.
En sund, rask og smidig krop. Din krop skal fungere optimalt til de opgaver du har i dagligdagen. Alle yogaøvelserne har forskellige helbredende virkninger, og når man samtidig kombinerer øvelserne med en positiv tankeindstilling opnås en dybere virkning.
Indre fred, ro og harmoni. Disse værdier kommer ikke af sig selv, men er værdier der opstår, når krop og sind arbejder sammen. Et afslappet bevidst menneske har mere succes.
At have det godt, at være sund og rask er en prioritet, man bør værdsætte i en tid, hvor stress og hektik oftest styrer ens hverdag.