Mit navn er
Christina Kildemoes Hansen. Jeg har undervist i Corpus Vitalis Yoga siden 2002.
I 2012
startede jeg min aftenskoleundervisning hos LOF.
Corpus
Vitalis Yoga bidrager til øget fokus på åndedræt og kropsholdning samt øget
energi og velvære. Øvelserne er enkle, og alle kan være med, også dem der aldrig
har prøvet yoga før.
Hver eneste
øvelse har en tankeindstilling, der fremmer fornemmelsen om øvelsens formål -
ligesom enhver øvelse udføres med et helt bevidst åndedræt. Hver yogalektion
afrundes med en afspændingsøvelse.
Jeg arbejder
ud fra 3 formål med hver enkelt yoga lektion:
At du lærer din krop at kende. Få en sikker fornemmelse om dig som
sjæl og kroppen som dit værktøj. Kroppen er et værktøj du bruger i alle livets
situationer. Gennem yogaen vedligeholder du kroppen og smidigheden øges.
En sund, rask og smidig krop. Din krop skal fungere optimalt til
de opgaver du har i dagligdagen. Alle yogaøvelserne har forskellige helbredende
virkninger, og når man samtidig kombinerer øvelserne med en positiv
tankeindstilling opnås en dybere virkning.
Indre fred, ro og harmoni. Disse værdier kommer ikke af sig
selv, men er værdier der opstår, når krop og sind arbejder sammen. Et afslappet
bevidst menneske har mere succes.
At have det
godt, at være sund og rask er en prioritet, man bør værdsætte i en tid, hvor
stress og hektik oftest styrer ens hverdag.
Yoga Corpus Vitalis - Sønderborg
Ved Christina Kildemoes Hansen
Drømmer du om at gå til yoga i Sønderborg, er vores populære
Corpus Vitalis Yoga-hold måske noget for dig. Holdet henvender sig til både
mænd, kvinder, unge og ældre, og tager udgangspunkt i et øvelsesprogram med
harmoniske bevægelser og behagelige stræk udført med et roligt, bevidst
åndedræt.
Du skal vælge Corpus Vitalis Yoga, hvis du ønsker at styrke
krop og sind, komme spændinger og stress til livs, og opnå bedre kropsholdning
og lungefunktion. Bevægelserne veksler mellem spænding og afspænding, og masserer
og stimulerer de indre organer.
Alle yogaøvelser er sammensat med henblik på at afbalancere,
styrke og smidiggøre kroppen, og den positive tankeindstilling er en aktiv del
heraf. Når krop og sind arbejder sammen, opstår indre fred, ro og harmoni.
Meld dig til i dag og mærk selv den ro og velvære yogaen
giver.
Husk at komme i løstsiddende tøj og medbring vand og yogamåtte.
Praktisk info
Medbring: Løstsiddende tøj, et lagen/håndklæde til at ligge på og evt. en lille pude og et tæppe til afspændingen.