Om LOF

LOF Syd er en offentlig godkendt, folkeoplysende forening. Vi har et bredt udvalg af undervisning og oplysning samt kulturelle og debatskabende aktiviteter.

Ferieperioder
Ferierne følger skolernes feriekalender:

Efterårsferie (uge 42)
Jul / Nytår
Vinterferie (uge 7)
Påske (inkl. ugen op til)
Kr. Himmelfartsdag + fredag
Pinse
Grundlovsdag
 
Hvem kan deltage
Alle er velkommen hos LOF Syd uanset alder og adresse.

Undervisning på små hold (hensyntagende hold)
Små hold oprettes for deltagere, der, af hensyn til det faglige udbytte, har behov for at blive undervist på små hold. Er du besværet af en ryglidelse, gigt, bevægelseshæmmet eller lignende, er du velkommen på vores små hold. Alle deltagere skal skrive under på, at dette behov er gældende eller erklære sin accept ved tilmeldingen på internettet.

Kursusstart
 lof.dk/syd/kurser vises mødegange og evt. ændringer i forhold til planlagt forløb. Der udskrives indkaldelsesbrev samtidig med kvittering ved internettilmeldingen, eller der udsendes mødetid, sted og startdato sammen med girokort/betalingskode.

Kursusmaterialer
Udgifter i forbindelse med undervisningen/foredrag til fx kursusmaterialer af enhver form afholdes af kursisterne og betales direkte til underviseren. Kontakt venligst underviseren hvis beløbsstørrelsen ønskes kendt inden tilmelding.

Betaling og tilmelding
1) Betaling foregår via hjemmesiden, hvor der kan betales med VISA/dankort, Mastercard og Mobilepay. 

2) Har man problemer med betaling via hjemmesiden, er man altid velkommen til at ringe ind til os på tlf. 25 73 42 10. Vi har også mulighed for at sende opkrævningen via FIK-kort eller girokort. 

3) Ønsker man personlig tilmelding og/eller betaling af kursusgebyret hos LOF Syd er man velkommen til at kigge forbi kontoret i åbningstiden. 

Det koster 50 kr. at få tilsendt girokort med alm. post

Betalingsbetingelser
Betalingsfristen fremgår af bekræftelsen på din tilmelding.

Hvis man fortryder at have tilmeldt sig et kursus, kan man ved framelding før 14 dage inden kursusstart få alle pengene retur. 
Tilbagebetaling er ikke mulig for arrangementer med 3 mødegange eller mindre.
Tilbagebetaling er heller ikke mulig efter kursusstart.

Påmindelsesgebyr på kr. 50,- ved hver påmindelse.

Betaling med Dankort
Vi tager ikke noget gebyr for brug af dankort. Når du foretager din bestilling, vil alle indtastede oplysninger blive SSL krypteret via en sikker linje, som er godkendt af PBS International A/S. Du kan læse mere om betaling og sikkerhed på nettet hos http://www.nets.eu og hos forbrugerraadet:  http://www.forbrug.dk/Raad-og-rettigheder/Ehandel/Sikker-betaling-paa-nettet

Vi hæver beløbet indenfor 4 arbejdsdage.  

Forbehold
Vi tager forbehold for fejl og mangler i det udsendte program, lærerskift, kommunale lokalers standard og udstyr samt ændring af undervisningssted og forløb.

Evt. aflysning af kursusgang
Det kan ske, at en underviser bliver syg. Hvis vi er nødt til at aflyse en undervisningsgang, sender vi en sms og/eller e-mail til dig lige så hurtigt vi ved det. 

Der tilbydes en undervisningsgang som erstatning hvis muligt.

Personoplysninger
Behandling af personoplysninger er underlagt Persondataloven. LOF Syd opbevarer dine afgivne transaktionsoplysninger i 5 år til udløb af et helt år, da det er et lovkrav i bogføringsloven.  

Du kan til hver en tid få oplyst, hvilke oplysninger LOF Syd har registreret om dig ved at kontakte os. Skulle du ønske at få slettet eller ændret visse oplysninger kontakt os da på syd@lof.dk eller telefon 25 73 42 10.

Som registreret hos LOF har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Når du tilmelder dig et kursus hos LOF, vil du opleve, at du skal afgive oplysninger såsom navn, adresse, e-mailadresse,  telefonnumre, fødselsdato. Folkeoplysningsloven kræver desuden, at du skal oplyse dit fulde cpr.nr., hvis du tilmelder dig kurser uden for din hjemkommune.

LOF sælger eller videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand, medmindre det kræves af lovgivningen, eller hvis der foreligger en retskendelse.

Dine oplysninger vil kun blive brugt til markedsføring overfor dig, såfremt du udtrykkeligt har accepteret det. Du kan når som helst blive slettet fra kundekartoteket ved at kontakte os. 

Dataansvarlig er LOF Syd.

Oplysning om klagemuligheder
Vil du klage over os, så kan klage indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr - Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse fritid@lof-syd.dk