Kasper Købke

Foredragsholder Mandagstræf efterår 2024

Kasper Købke er prisbelønnet billedkunstner og en yderst erfaren foredragsholder. Han er en super levende og nærværende fortæller – og en gudsbenådet formidler – ikke ifølge ham selv – men ifølge dem, der har oplevet ham. Kaspers foredrag tager udgangspunkt i hans historiske kunstværker & udsmykninger, kunstneriske projekter i både ind- og udland og hans kunstneriske familiebaggrund, der strækker sig helt tilbage til guldalderen. Men de bygger også på hans professionelle erfaring gennem de sidste 16 år.

Som medlem af Billedkunstnernes Forbund er Købke en aktiv del af kunstscenen, hvor han siden 2007 har arbejdet fuld tid med sit professionelle virke.

Købke blev kåret til Årets Kunsttalent 2010 i Danmark, har afholdt soloudstilling på Art Copenhagen 2010 i Forum og har tegnet værker, der hænger i bl.a. Schweiz, Norge, Holland og Washington DC.

Købkes bidrag til Elephant Parade i 2011 blev bortauktioneret i top 5 af de i alt 103 kunst-elefanter. Samme år var dokumentarfilmen Drawings from the Desert en integreret del af Louisianas LIVING-udstilling; en dokumentarfilm, der fulgte Købkes udfordrende tegneproces på Burning Man i Nevadas ørken.

Kontaktoplysninger