• Arne Bay Madsen
    Jeg hedder Arne Bay Madsen, er 70 år og pensionist.
    Siden 1998 har jeg levet delvist vegetarisk med hovedvægt på grønsager og linser eller bønner. Ret hurtigt fandt jeg det nemt at lave vegetarisk mad og få det til at smage godt ved at prøve krydderier og krydderurter af. Da jeg også selv har dyrket grønsager gennem årene, og fik krydderurter med i dyrkningen, og nu i en del år også bønner, har jeg jo næsten været selvforsynende med den del af min mad. 
    I 2001-2002 gik jeg på kurser i alternativ kost hos Frede Damgård, for at få mere kendskab til madens betydning for sundhed og hvad man skal være opmærksom på som vegetar.
    I 2001-2002 gennemførte jeg ligeledes studiet i anatomi, fysiologi og sygdomslære på niveau med sygeplejersker med eksamen. Senere bl.a. 2 moduler (med afsluttet eksamen) af den akademiske lederuddannelse.
    Siden da har jeg fulgt med i de videnskabelige og andre undersøgelser, som har været offentliggjort om, hvad der egentlig er vigtigt for sundheden. En hel del er nu ændret i forhold til de forestillinger, man havde fra 1970-erne, hvor interessen for kostens betydning startede.
    I forbindelse med de senere års snak om klima og bæredygtighed, kom ideen med at dele ud af mine erfaringer. Først lavede jeg en vejbod med de grønsager osv. som jeg dyrkede. Også de tørrede bønner blev en succes, da der kom en ”brugsanvisning” og en pose hjemmedyrkede krydderier med.
    Nu kommer så dette grundkursus i nem, sund og velsmagende mad. Den mad vi skal lave, er jo min hverdagsmad, men de fleste vil nok opleve den ”mere festlig”. De gange jeg har lavet det til andre, har de været ret begejstrede.

Informationsmøde: Bæredygtige madfællesskaber for seniorer

Nyhed – kom med til Bæredygtige madfællesskaber

– Seniorer spis sammen i Hammel og Hadsten.

Dette informationsmøde foregår i Hammel, onsdag den 11.09.2024 kl. 15.00-16.00.

Som overskriften antyder henvender dette forløb sig primært til alle seniorer i Favrskov kommune.

Formålet med forløbet er dels at inspirere dig til at ændre din livsstil i en sundere retning og samtidig inspirere til, at danne nye vedvarende sociale netværk,

Dette forløb er baseret på en overkommelig forandring af livsstilen, da lidt mindre end 10.000 skridt og 6 stk. frugt/grønt om dagen også gør en forskel – bæredygtige elementer som bønner, linser og korn vil vi også prøve af. Forløbet satser også på at vise at det øger livskvaliteten, at bidrage til og deltage i nye madfællesskaber og fællesspisning med andre

Som deltager på holdet vil du få opskrifter m.m. på de retter vi laver. Opskrifter, hvor man så selv kan justere indhold af grønsager, efter hvad man foretrækker

Omdrejningspunktet i kurset bliver, at man hver gang hygger sig med at lave og spise sundt mad sammen med andre og hvem bed måske nye bekendtskaber.

Hver gang vil der være et oplæg til en bedre kost, bevægelse i din hverdag, så livskvaliteten kan fastholdes og forbedres af en hensigtsmæssig livsstil.

Informationsmødet er gratis og vi byder på en kop kaffe.

Vel mødt

Praktisk info

Informationsmødet er gratis og vi byder på en kop kaffe.
Nummer
4278140 - Informationsmøde: Bæredygtige madfællesskaber for seniorer
Første mødegang
onsdag den 11.09.24 kl. 15:00 - 16:00
Undervisere
Adresse

Kultur og Sundhedscenter Inside, Dalvej 1, 8450 Hammel ()

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 0,00
onsdag den 11.09.24

Kl. 15:00 - 16:00

Arne Bay Madsen

Dalvej 1, 8450

Se på kort