Pilgrimsvandringer på Camino i Spanien

    Ca. 3.400 km i vandrestøvler på Caminoen i Spanien indtil videre.


    Jeg fortæller om mine vandringer og oplevelser på Caminoen - som er en gammel pilgrimsrute, der fra forskellige udgangspunkter slutter i Santiago de Compostella i den nordvestlige del af Spanien. Fortællingen er krydret med billeder fra turene og jeg har min rygsæk med til foredraget.


    Jeg har vandret på Camino’en 9 gange. De første 6 ture varierede mellem 1 og 2½ uger, da mit arbejdsliv ikke gjorde det muligt at holde fri i længere tid. Min første tur gik jeg i 2007. Foredragets primære fokus er på min vandring i 2019 på den rute, der er kendt som Den Franske Camino. Den starter i Saint Jean Pied De Port i Pyrenæerne (Frankrig) og slutter i Santiago De Compostella i det nord-vestlige Spanien. Jeg stoppede med at arbejde i foråret 2019 og forestillede mig at turen ville være et godt skifte fra arbejdsliv til seniortilværelse. Det blev en helt fantastisk tur på både det mentale og fysiske plan. Gennem 5 uger gik jeg i alt 900 km med mig selv som det primære selskab.


    Foredraget indeholder tips til at finde vej, overnatte, spise og forberedelse til en tur med alle ejendele i en rygsæk på 8-10 kg.


    De seneste ture har jeg rejst og vandret alene og jeg bliver næsten altid spurgt, om jeg ikke er bange eller om det ikke er farligt. Mit svar: det ”farligste” er at vandringen let går en i blodet og bliver vanedannende.

    Man møder altid andre vandrere i løbet af dagen og på herberger.


    Der er plads til at stille spørgsmål undervejs i foredraget.

    Nummer
    4290511 - Pilgrimsvandringer på Camino i Spanien
    Første mødegang
    mandag den 21.10.24 kl. 19:00 - 21:00
    Undervisere
    Adresse

    Skolen for Kreativ Fritid, Industrivej 13, 8800 Viborg

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 100,00
    mandag den 21.10.24

    Kl. 19:00 - 21:00

    Ruth Pedersen

    Industrivej 13, 8800 (Kantinen)

    Se på kort