LOF Gribskov | Kurser og aftenskole
Østre Alle 39 b, 3250 Gilleleje
LOF på FacebookJeg har udøvet yoga i mange år og min glæde, passion og interesse for yogaen gjorde, at
jeg i 2020-2021 tog en 200-timers yogalæreruddannelse og blev certificeret yogalærer
(Registered Yoga School – RYS 200 – Yoga Alliance) hos YOGAMUDRA i Hillerød.
Både under uddannelsen og i min undervisning har jeg interesseret mig for den blide og
meditative yoga med fokus på åndedræt, da det er vigtigt for mig, at folk kommer ned i
gear og mærker sig selv, - specielt i den stressede og mentale verden vi lever i. Vores
åndedræt spiller en central rolle, da det er tæt forbundet med vores mentale tilstand. Ved
at rette opmærksomheden mod åndedrættet kan vi skabe indre ro og bringe os selv
tilbage til nuet.
Jeg har en holistisk tilgang til verden og interesserer mig for sammenhængen mellem
krop, sind og sjæl og ser os, som en helhed. For mig er der ikke noget fremmed i, at sind
og krop hænger sammen og vi kan komme i ubalance.
Har du brug for at komme ned i gear og sænke skuldrene – ud af hovedet og ned i
kroppen og mærke dig selv? Og søger du en pause fra hverdagens tempo og længes du
efter mere langsomhed, væren og ro? Så vil afstressende meditativ yoga hjælpe dig med
at balancere krop og sind og skabe indre ro, så du genfinder forbindelsen til dig selv og
nuet.
Afstressende Meditativ Yoga forgår i et roligt tempo med simple og nænsomme
yogastillinger, hvor der opbygges jordforbindelse og nærvær uden krav om præstation.
Fokus er at lytte til din krops rytme, skabe balance og finde indre ro. Øvelserne er
skånsomme, så alle kan være med – uanset om du er nybegynder eller erfaren. Der er
både liggende, siddende og stående øvelser.
Der vil indgå forskellige yogastilarter, som Blid Hatha Yoga, Yin Yoga og Restorativ
Yoga, med blide, bløde og langsomme bevægelser med fordybelse og flow i et rolig
mindful tempo, som afstresser og grounder dig, og derigennem beroliger nervesystemet.
Åndedrætsøvelser og afspænding er en vigtig del af forløbet og der vil også indgå
meditation.
Giv dig selv plads til at være til stede i nuet, mærke kroppen og finde indre ro gennem en
afstressende og mindful yoga, hvor åndedræt, nærvær og selvkærlighed er i fokus.
Medbring:
Yogamåtte, pude og tæppe
Kulturhuset Helsinge, Skolegade 43, 3200 Helsinge