LOF Gribskov | Kurser og aftenskole
Østre Alle 39 b, 3250 Gilleleje
LOF på FacebookJeg har udøvet yoga i mange år og min glæde, passion og interesse for yogaen gjorde, at
jeg i 2020-2021 tog en 200-timers yogalæreruddannelse og blev certificeret yogalærer
(Registered Yoga School – RYS 200 – Yoga Alliance) hos YOGAMUDRA i Hillerød.
Både under uddannelsen og i min undervisning har jeg interesseret mig for den blide og
meditative yoga med fokus på åndedræt, da det er vigtigt for mig, at folk kommer ned i
gear og mærker sig selv, - specielt i den stressede og mentale verden vi lever i. Vores
åndedræt spiller en central rolle, da det er tæt forbundet med vores mentale tilstand. Ved
at rette opmærksomheden mod åndedrættet kan vi skabe indre ro og bringe os selv
tilbage til nuet.
Jeg har en holistisk tilgang til verden og interesserer mig for sammenhængen mellem
krop, sind og sjæl og ser os, som en helhed. For mig er der ikke noget fremmed i, at sind
og krop hænger sammen og vi kan komme i ubalance.
Blid Yoga er for dig, der ønsker at finde ro, styrke og smidighed gennem en blid og nærværende
yogapraksis. På dette hold arbejdes der med langsomme, blide bevægelser og dybe stræk, som
beroliger og løsner spændinger i kroppen.
Vores vejrtrækning er nøglen til at skabe balance mellem krop og sind. Når du trækker vejret
bevidst og med nærvær, styrker du forbindelsen mellem det indre og det ydre og fremmer din
sundhed og ro.
Der indgår åndedrætsøvelser for at fremme nærvær og skabe balance mellem krop og sind. Blid
Yoga er for alle, uanset om du er ny til yoga eller har tidligere erfaring. Der er både liggende,
siddende og stående øvelser.
Der vil blive arbejdet med balance, smidighed og styrke gennem stræk, samtidig med at kroppen
genoplades. Fokus er på velvære og fordybelse, og der afsluttes med en afspænding, hvor kroppen
får lov til at hvile og genopbygge. Dette skaber en følelse af ro, fleksibilitet og fornyet energi i både
krop og sind.
Medbring Yogamåtte, pude og tæppe.
Kulturhuset Helsinge, Skolegade 43, 3200 Helsinge