Strikkevandring - Haderslev Næs - Pinsedag 19/5

    Kom med på strikkevandring i den smukke natur på Haderslev Næs søndag den 19/5 kl. 8.30-ca. 13.00.


    Vi mødes ved Starup kirke og går en smuk rute væk fra hverdagens støj med naturen i fokus, og de oplevelser den vækker i dig. Alle kan få udbytte af de naturlige redskaber Anett underviser i undervejs – i form af bl.a. sansning og åndedrætsopmærksomhed. Der veksles mellem stilhed og tale.


    Vi skal naturligvis også strikke, men hverken en sweater, sjal eller andet, der kræver at du er ’oppe i hovedet’. I stedet skal du medbringe et nøgle garn af eget valg og et par rundpinde nr. 5, og så handler øvelsen simpelthen ’bare’ om at slå masker op, fokusere på det der sker lige nu, mærke sensationerne i kroppen – opspænding, afspænding, og også hvor provokerende det kan føles, ikke at skulle perfektionere noget, men bare være - i naturens egen stilhed.


    Formålet er at skærpe opmærksomheden på dig selv, og finde ind til en ro i dig, som kan tages med videre hjem i hverdagen og i dine relationer.


    Underviser på turen er Anett Lotus, som er uddannet yogalærer og friskolelærer og meget erfaren vandrer.


    På dagen skal medbringes en lille rygsæk med lidt mad og drikke, rundpind nr. 5, 80 cm og et nøgle garn der passer til pind 5. Desuden meget gerne en gillikrog el. lign. til at fæstne garnnøglet på kroppen så man kan gå imens man strikker.



    Nummer
    241163 - Strikkevandring - Haderslev Næs - Pinsedag 19/5
    Første mødegang
    søndag den 19.05.24 kl. 08:30 - 13:00
    Adresse

    Starup kirke , Starup kirkevej 30, 6100 Haderslev ()

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 349,00
    søndag den 19.05.24

    Kl. 08:30 - 13:00

    Anett Lotus Fleur Berthelsen

    Starup kirkevej 30, 6100

    Se på kort